4 laborantpraktikanter til Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet

fuldtid
4 laborantpraktikanter til Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet
  • KU - SUND - PANUM KBH N
  • Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. N
Instituttet kan tilbyde 4 praktikpladser fra august/september 2025 til 4 laborantpraktikanter, der har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen. Praktikpladsen er af et års varighed.

Instituttet hører til under Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet og udfører forskning baseret på eksperimenter, observationer, feltarbejde og teoriudvikling inden for immunologi og mikrobiologi.



Praktikplads 1:

”Discovery” teamet

Vi søger en laborantpraktikant, som kan indgå i vores gruppe, hvor vi arbejder på udviklingen af en vaccine der kan beskytte børn i Afrika mod Malaria. Laborantpraktikanten vil få del i ansvaret med at producere rekombinante proteiner, der bruges i vores forskning i udvikling af immunitet og sygdom i malaria, og som anvendes i vores forsøg på at udvikle en vaccine, der kan efterligne den naturligt erhvervede immunitet mod malaria. Metodemæssigt vil man komme vidt omkring og både arbejde med proteiner, RNA, DNA, qPCR, dyreforsøg og cellearbejde. Indenfor Discovery-gruppen har vi adgang til en lang række avanceret udstyr, som man også vil komme til at prøve kræfter med. Gruppen har 6-8 medlemmer inkl. studerende, og samarbejder med forskere i Afrika, Europa og USA.



Vi lægger vægt på gode faglige kvalifikationer, gå-på mod og godt humør og tilbyder til gengæld et inspirerende og godt arbejdsmiljø.



Praktikplads 2:

Oncofetal-temaet ved Center for translationel Medicin og Parasitologi søger to laborantpraktikanter, som kan indgå i vores gruppe.

Vores arbejde er fokuseret på udviklingen af nye, effektive diagnostiske metoder og behandlingsformer mod kræft med det mål at bringe dem hurtigt videre til klinisk afprøvning.

Vi har identificeret et malariaprotein (VAR2CSA), der kan anvendes til at bekæmpe kræft. Som laborantpraktikant hos os vil du få en unik mulighed for at arbejde med dette protein og bidrage til udviklingen af enten kræftbehandling eller diagnostik. Du vil få erfaring med en bred vifte af metoder, herunder: proteinproduktion/analyse, kloninger, flow cytometry, ELISA, DNA, vævsfarvninger, dyreforsøg og cellearbejde.

Vi tilbyder adgang til avanceret laboratorieudstyr og cutting-edge teknologier, der styrker dine faglige kompetencer og giver dig et solidt fundament til en karriere inden for lægemiddeludvikling. Efter endt praktikforløb vil du være godt rustet til at forsætte i teamet eller søge en stilling i industrien.

Du bliver en del af et dedikeret forskningsmiljø i toppen af Mærsktårnet ved Panum, hvor vi tilbyder et attraktivt arbejdsmiljø med et stærkt fagligt og socialt sammenhold.

Vi ser frem til at høre fra dig.



Praktikplads 3

I gruppen Immunaware:

Om os: Laboratoriearbejdet vil blive udført ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet som udforsker, hvad immunsystemet genkender og hvordan det reagerer på virusinfektioner som f.eks. mæslinger. Derudover har vi for nylig opstartet et projekt, som omhandler humane ’mini’ organer (organoider). Disse ’mini’ organer laves ved hjælp af patientprøver fra hospitalet. Vores mål er at udvikle nye metoder til at diagnosticere infektioner, monitorere immunreaktioner, forebygge infektioner samt udvide vores grundlæggende forståelse af immunsystemet. Du finder mere information om instituttet her.

Dine arbejdsopgaver: Som vores laborant-praktikant vil du indgå i flere separate projekter:

  1. Modtagelse og præparation af ”peripheral blood mononuclear cells” (PBMC’er), hvor du sammen med en postdoc vil analysere disse PBMC’er, herunder analysere T celle responser rettet mod mæslingevirus.
  2. Modtagelse og præparation af vævsprøver fra hospitalet, hvor du sammen med pHD Mustafa Ghanizada vil dyrke og analysere disse ’mini’ organer for immunologiske interaktioner.
  3. Molekylær fremstilling af forbedrede vacciner og protein oprensning heraf.
Du arbejder tæt sammen med gruppens forskere og har en varierende hverdag med forskellige opgaver.





Løn- og ansættelsesforhold:

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat).

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Ansøgning:

Ansøgning vedlagt CV, kopi af førsteårskarakteren evt. tidligere eksamenspapirer skal være instituttet i hænde senest den 17. marts 2025. Husk at angive hvilken af de 4 praktikpladser du søger (hvis der er en, du foretrækker). Ansøgning sendes via Københavns Universitets hjemmeside: Jobportal. Tryk på linket ”SØG STILLINGEN” nederst i opslaget.

Jobsamtaler vil finde sted i uge xx



Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lise Lotte Nielsen på llbn@sund.ku.dk



Log ind