3 sygeplejersker søges til Københavns Fængsler – opnormering med fokus på udsatte og sårbare

fuldtid
3 sygeplejersker søges til Københavns Fængsler – opnormering med fokus på udsatte og sårbare
  • Institution Københavns Fængsler
  • Vigerslev Alle 1, 2450 København SV
Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst – Sundhedsenheden på Københavns Fængsler

Vil du bruge din sygeplejefaglighed i en ramme, hvor du både arbejder klinisk bredt, tværfagligt og med en tydelig samfundsmæssig betydning? Vi søger 3 sygeplejersker til Sundhedsenheden på Københavns
Fængsler som led i en opnormering. Opnormeringen sker i forbindelse med øget fokus på sundhed og indsatser for udsatte og sårbare indsatte i lyset af den nye strafreform.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ønskes besat 1. marts 2026 (eller efter aftale).

Om arbejdsstedet
Du bliver ansat i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst (Kredskontor Øst), men har dit daglige tjenestested på Københavns Fængsler.

Du bliver en del af Sundhedsenheden i Københavns Fængsler, som betjener:

  • Vestre Fængsel
  • Blegdamsvejens Arrest
  • Polititorvets Arrest
  • Nytorv Fængsel
Sundhedsenheden leverer sundhedsydelser på niveau med almen praksis – med et særligt blik for kompleksitet, social sårbarhed, misbrug, psykisk mistrivsel og kronisk sygdom.

På Vestre Fængsel er der desuden en plejeafdeling med landsdækkende funktion, hvor patienter med større plejebehov indlægges, og hvor der er sygeplejefaglig bemanding døgnet rundt.

Dine primære arbejdsopgaver
Du bliver en del af Sundhedsenheden og varetager de samme opgaver som dine sygeplejerskekolleger. Du
vil arbejde med en bred palet af sygeplejeopgaver, bl.a.:

  • Medicinhåndtering og sygeplejekonsultationer
  • Modtagesamtaler, afdækning af sundhedsbehov og opfølgning i kronikerforløb
  • Sygeplejefaglig vurdering og visitation til lægekonsultation
  • Afvikling af lægekonsultationer i samarbejde med læge
  • Sygeplejeopgaver og pleje til patienter på plejeafdelingen (ved behov)
I opnormeringen ligger også en styrkelse af den faglige indsats for udsatte og sårbare – fx gennem tidlig opsporing, kontinuitet, stabil medicinering, fokus på patientsikkerhed og et tæt tværfagligt samarbejde, samt en rehabiliterende tilgang, hvor vi understøtter den indsattes egenomsorg, mestring og sundhedskompetencer. Det kan bl.a. være via målrettet vejledning, motiverende samtaler og støtte til at navigere i behandling og aftaler – også med henblik på bedre sektorovergange ved løsladelse.

Arbejdstid og vagtplan
Der er skiftende vagter – primært dagvagter – men du kan forvente ca. 8 aften-, nat- eller weekendvagter pr. måned.

Vi bruger ønskeplanssystem, så du har indflydelse på din vagtplan.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske (gerne med nogle års erfaring)
  • Har interesse for et komplekst klinisk felt, hvor somatik, psykiatri, misbrug og social sårbarhed ofte overlapper
  • Arbejder struktureret og har stærkt fokus på patientsikkerhed
  • Trives i tværfagligt samarbejde og kan bevare ro og faglighed i en travl hverdag
  • Har omstillingsevne og lyst til at arbejde i et særligt miljø med tydelige rammer
Erfaring fra fx psykiatri, akut/somatik, misbrugsbehandling, hjemmepleje eller socialmedicinske tilbud er en fordel – men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et unikt og samfundsvigtigt job med høj faglig relevans
  • Alsidige sygeplejeopgaver og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et stærkt tværfagligt miljø og et kollegialt fællesskab
  • Indflydelse på planlægning af dine vagter via ønskeplan
  • En arbejdsplads, der prioriterer faglighed, samarbejde og ordentlighed
Løn- og Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt gældende organisationsaftale for Sygeplejersker i staten. Aflønning sker efter principperne om Ny Løn.

Stillingerne er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt herefter.

Ansættelsesområdet Danmarks Fængsler
Arbejdsstedet er Københavns Fængsler

Søg ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest tirsdag den 26. januar 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 5.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

For yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Lars Hemdorff på 72 55 33 95.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og håber, du har lyst til at blive en del af Sundhedsenheden i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt Transport og bevogtning.

I alt ca. 2.000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Log ind