2 psykologer til faste stillinger

deltid
2 psykologer til faste stillinger
  • Norddjurs Kommune
  • 8585 Glesborg

Trivsel og Læring (PPR) i Norddjurs Kommune søger to psykologer på hver 30-32 ugentlige timer. 

Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet. 

Sådan har vi formuleret vores kerneopgave – og det er netop dén, vi har brug for dig til at hjælpe os med at løse. 

Afdelingen for Trivsel og Læring (PPR) er en tværfaglig understøttende afdeling for skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Vi består ud over psykologer, af logopæder, fysioterapeuter, special- og familievejledere, specialpædagogiske vejledere, Læsecenter og Familieskole. Du bliver en del af et team på i alt 14 psykologer. 

Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper internt i afdelingen og arbejder tæt sammen med dagtilbud, skoler, forældre og relevante samarbejdspartnere, f.eks. psykiatrien, børn- og familierådgivningen og mange flere.

Som psykolog i Trivsel og Læring i Norddjurs Kommune vil du blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder for at udvikle de bedste læringsmiljøer for alle børn i Norddjurs Kommune. Aktuelt har vi et særligt fokus på at arbejde tættere på praksis og skabe mere tid til forebyggende arbejde i de almene børnefællesskaber. 
Arbejdet som psykolog i PPR kalder på mange forskellige psykologfaglige kompetencer, og vi er altid i gang med at udvikle og forbedre vores faglighed og kompetencer. 

Vores forventninger til dig:
  • Du har gerne erfaring fra PPR
  • Du har lyst til at være en synlig og nærværende del af de skoler og dagtilbud, du betjener
  • Du kan skabe positive relationer til de mennesker, du møder i dit arbejde
  • Du har fokus på den forebyggende og foregribende indsats
  • Du kan arbejde og samarbejde på alle organisatoriske niveauer
  • Du kan prioritere i arbejdsopgaver og kan lide at have travlt
  • Du er interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation med gældende lovgivninger
  • Du vægter psykologfagligheden højt og er villig til fortsat udvikling heraf
Vi tilbyder:
  • Varierede arbejdsopgaver. Du vil både arbejde direkte med individuelle børn (testning og udredning), som psykologfaglig konsulent (netværksmøder, planlægning af processer), med observation og gruppeindsatser, supervision og konsultation med både kolleger og fagligt personale.
  • Et velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Kollegial supervision
  • Gode kolleger, der møder hinanden med tillid, ærlighed og respekt – og med plads til at begå fejl og stille spørgsmål
  • En arbejdsplads, hvor du kan få indflydelse og komme langt med gode ideer.
  • Fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra
Løn- og ansættelsesvilkår

Iht. gældende overenskomst.

Stillingerne er på 30-32 ugentlige timer. 

Tjenestestedet er Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg. Der vil være aktiviteter i hele Norddjurs Kommune. Organisatorisk hører Trivsel og Læring til under skole- og dagtilbudsområdet, velfærdsforvaltningen, Norddjurs Kommune. 

Ansættelsesprocedure

Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via Emply 

Ansøgningsfrist den 18. maj 2025

Udvælgelse af kandidater: d. 22. maj 2025

Afvikling af samtaler: d. 28. maj fra middag og frem. 

Ansættelsesstart: 15. august 2025 eller snarest derefter

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte faglig leder af psykologgruppen Maria Byskov på telefon 2163 9078

Du kan læse mere om Trivsel og Læring på Norddjurs Kommunes hjemmeside.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Log ind