2 pædagoger til Klubben Højvangen

fuldtid
2 pædagoger til Klubben Højvangen
  • Klub'n
  • Grønnedalsvej 6, 8660 Skanderborg
Vi søger 2 pædagoger pr. 1/11-25 til Klubben Højvangen, Skanderborg.

Pædagog 37 timer samt pædagog til barselsvikariat på 30 timer.
(Barselsvikariatet er for perioden 1/11 -25 til og med 31/8 – 26.)

Klubben Højvangen er en del af Niels Ebbesen Skolen. Vi er en fritidsklub for børn i alderen 10-14 år og en ungdomsklub for unge i alderen 14-18 år. Vi søger nye medarbejdere, fordi en medarbejder går på efterløn og en medarbejder går på barsel. Børnesammensætningen er præget af børn med mange forskelligartede baggrunde både socialt, etnisk og kulturelt. Klubben Højvangen er fysisk placeret ca. 15 min. gang fra skolen. Vi råder over selvstændige lokaler + udeareal med gode muligheder for udeaktiviteter. Vi har desuden en SFO-afdeling, der er fysisk placeret som nabo til Klubben. Begge afdelinger arbejder tæt sammen og bliver ledet af fritidspædagogisk leder.

37 timers stillingen:
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet pædagog og gerne med erfaring i at aktivere børn og unge i udeliv.
  • Har interesse- og meget gerne kompetencer inden for det håndværksmæssige.
  • Har erfaring med at indgå i et undervisningsmiljø, da ca. 6 – 8 timer/ugen er opgavevaretagelse i skoledelen.

30 timers stilling:
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet pædagog og har erfaring med hobby betonede aktiviteter.
  • Evner at igangsætte og målrette tiltag for forskellige pigegrupperinger.

Forventninger til begge stillinger:
Vi forventer, at du:
  • Kan arbejde eftermiddage + 2 aftener om ugen. Her ud over vil der kunne være weekendarbejde.
  • Er tydelig, nærværende og er dygtig til at arbejde relationelt
  • Er dedikeret og kan fokusere på at bruge de muligheder du får givet.
  • Ser ressourcerne i børnene og skaber deltagelsesmuligheder for alle.
  • Ønsker at være en del af et udviklende og forpligtende personalesamarbejde.
  • Er god til at tænke nyt og reflektere over egen- og teamets praksis.
  • Vægter det gode og tillidsfulde forældresamarbejde højt.
  • Er nysgerrig i samarbejdet med skolens interessenter, herunder dagtilbud og den boligsociale helhedsplan ”Fælles om Højvangen”.

Om skolen
Niels Ebbesen Skolen har ca. 700 elever, 75 lærere og pædagoger og skolen er det naturlige skolevalg for områdets beboere. Vi modtager endvidere elever fra tre basisskoler, Ejer Bavnehøj, Voerladegård og Veng, til udskolingsafdelingen på Niels Ebbesen Skolen.
På skolen er også en specialklasseafdeling for børn med autisme.
Du vil møde en stærk kollegial kultur, en tillidsbaseret ledelse og en skole hvis rammer giver lyst til at udvikle mennesker. Her er plads til fornyelse, udvikling, humor og læring.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os og få et møde og en rundvisning. Skriv til: mikael.bonding@skanderborg.dk Du kan læse mere om os på vores hjemmeside
www.nes-skanderborg.aula.dk

Kan du se dig selv ind i ovenstående, så send os en motiveret ansøgning senest den 30. september 2025 kl. 23.59

Samtaler vil finde sted i uge 41.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. november 2025 eller så hurtigt som muligt her efter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børneattest.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Log ind