2 miljømedarbejdere til forurenet jord - vær med til at sikre rent grundvand og et sikkert miljø

fuldtid
2 miljømedarbejdere til forurenet jord - vær med til at sikre rent grundvand og et sikkert miljø
  • Region Syddanmark
  • Damhaven 12, 7100 Vejle
I Afdelingen for Miljø og Ressourcer søger vi 2 nye engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med at sikre rent grundvand og et sikkert miljø for borgerne. Du skal sammen med dine kollegaer fortsætte og styrke regionens indsats mod jord- og grundvandsforurening. Du skal løse opgaver med både kortlægning af forurenede ejendomme og undersøgelser af dem med udgangspunkt i jordforureningsloven.

Hvis du er god til teamarbejde og har en miljøfaglig profil, så kom med ombord i Afdelingen for Miljø og Ressourcer.

Om os og jobbet:
I afdelingen er vi omkring 70 medarbejdere, der er organiseret i otte fagteams. Du vil blive en del af to teams:

  • Kortlægningsteamet gennemgår historiske oplysninger i forhold til bestemte brancher og kortlægger ejendomme og grunde, hvor det vurderes, at der kan være en potentiel risiko for jordforurening på grund af de tidligere aktiviteter.
  • Undersøgelsesteamet har ansvaret for at gennemføre indledende undersøgelser på boliggrunde og på grunde, som ligger i vigtige drikkevandsområder. Teamet står for risikovurdering af eventuelle forureninger i forhold til grundvand, arealanvendelse, overfladevand og natur.
Du får ansvaret for dine egne sager, men vi hjælper hinanden i fællesskab i teamet. Vi vægter god kommunikation og tværfaglig sparring meget højt. Vi deler viden løbende og diskuterer faglige problemstillinger for at sikre de bedste løsninger.

Om dig:
Du har en miljøfaglig baggrund som fx ingeniør, geolog, kemiker eller biolog. Du er god til dialog og kommunikation, både i skrift og tale. Du trives med at løse opgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer. Du er nysgerrig, god til at samarbejde og kan både udvikle dig og lære fra dig indenfor vores fagområde. Hvis du har erfaring og kendskab til området indenfor jord- og grundvandsforurening er det et plus og vil blive vægtet højt.

Vi tilbyder:
Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi efterstræber at løse opgaverne på bedst mulig måde. Vi prioriterer faglig udvikling gennem deltagelse i kurser og konferencer. Vores kultur understøtter både arbejdsglæde og trivsel, og med en stor grad af fleksibilitet, med flekstid og mulighed for at arbejde hjemme i op til 2 dage om ugen, når arbejdsopgaverne tillader det. Du får base i Regionshuset i Vejle, eller eventuelt i et af afdelingens lokalkontorer i Ribe eller Odense.

Begge stillinger er fuldtidsstillinger på 37 timer ugentligt.

Den ene stilling er en fast stilling med forventet start 1. november 2025.

Den anden stilling er et barselsvikariat med forventet start 1. december 2025.

Ansøg nu og bliv en vigtig del af vores afdeling!
Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte områdechef Kristine Raunkjær Stubdrup på 2920 1931.

Ansøgningsfrist: 7. september. Samtalerne finder sted i Vejle, og vi forventer at afholde samtaler d. 15 og 18. september 2025. Vi ser frem til din ansøgning.

Du kan angive din præference i forhold til arbejdssted. Så tager vi det med i betragtningen i forhold til, hvad der er praktisk muligt.

Du kan læse mere om vores organisation i bilaget.

Log ind