2 medarbejdere til Ungeløft-projektet

fuldtid
2 medarbejdere til Ungeløft-projektet
  • Center for Job og Socialservice
  • Rådhusholmen 10, 2670 Greve
Greve Kommune har modtaget midler fra Ungeløft-puljen til at styrke håndholdte indsatser for unge. Vi søger to engagerede og fagligt kompetente medarbejdere til vores Ungecenter, som vil være med til at udvikle og drive indsatsen med fokus på IPS, samarbejde med virksomheder og samarbejde med frivillige organisationer.

Vores indsats er endnu ikke helt fast beskrevet, men vores omdrejningspunkt vil blive beskæftigelse og fællesskaber med andre. I vil, sammen med jeres kolleger, få indflydelse på indholdet i stillingerne, som nødvendigvis vil skulle tilpasses efterhånden som ungeløftet udvikler sig. Som medarbejder skal man derfor være fleksibel, trives med variation og kunne indgå i alle dele af ungeindsatsen, og det er ikke givet at I vil få de samme opgaver.

Om os
Vi er en del af den kommunale ungeindsats (KUI), forankret i Ungecenteret på Greve Rådhus, hvor vi i dag er 22 medarbejdere, der arbejder med unge i alderen 15-30 år. Udover ungeguides består centret af skole- og uddannelsesvejledere, rådgivere på voksensocialområdet, beskæftigelsesrådgivere, en IPS/virksomhedskonsulent, samt faglige koordinatorer og ledelse.

Vi arbejder recoveryorienteret, med fokus på den unges egne ressourcer, mestring og selvstændighed. For at skabe helhedsorienterede forløb er tæt samarbejde med kolleger internt og eksternt, pårørende, virksomheder, frivillige organisationer m.m. en forudsætning. Vi har allerede gode resultater, men er ambitiøse og vil gerne tilføre indsatsen nye vinkler.

Dine opgaver
Som medarbejder i Ungeløft vil du:

  • Støtte den enkelte unge gennem håndholdte indsatser og individuelle planer for uddannelse og beskæftigelse
  • Opsøge og etablere relationer med virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at skabe job- og uddannelsesmuligheder
  • Give vejledning til arbejdsgivere og støtte unge individuelt for at fastholde job eller uddannelse, herunder sikre tæt opfølgning på virksomheder
  • Samarbejde med den unges behandler i psykiatrien for at sikre en koordineret indsats på tværs af involverede parter, hvilket kan indebære arbejde udenfor Ungecentret, for eksempel på arbejdspladser og i psykiatrien
  • Afholde samtaler med borgere, udarbejde jobplaner og sikre korrekt registrering i fagsystemet Fasit.
Din profil
Vi søger medarbejdere, der:

  • Har relevant uddannelse og erfaring med unge med komplekse udfordringer og evt. psykiatriske diagnoser
  • Erfaring fra uddannelsesvejledning, beskæftigelsesindsatser og samarbejde med virksomheder
  • Er god til at skabe relationer, arbejder motiverende og tror på, at alle har potentialer for at udvikle sig
  • Er udadvendt og trives med samarbejde på tværs både internt og med virksomhederne. Men først og fremmest skal du samarbejde med borgerne og have et blik for deres situation, arbejdsevne og behov. Du må gerne være nysgerrig af natur og kreativ i opgaveløsningen indenfor lovens rammer
  • Er fagligt stærk, metodebevidst og robust
  • Har evne til at omsætte unges potentialer til konkrete muligheder for uddannelse og/eller job
  • Arbejder systematisk og dokumenterbart, samtidig med at du kan tilpasse indsatsen til den enkelte unge
  • Har en recoveryorienteret tilgang og kan skabe tillidsfulde relationer med unge, pårørende og kolleger på tværs af faggrupper.
Vi tilbyder

  • En enestående mulighed for at præge opstart af Ungeløftet
  • En rolle hvor du både arbejder individuelt med unge, men også får mulighed for overordnede koordinerende arbejdsopgaver
  • Et positivt og inkluderende arbejdsfællesskab med højt til loftet og omsorg for hinanden
  • Grundig oplæring, faglig sparring og fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde
  • Mulighed for deltagelse i personaleforening og sociale aktiviteter, der styrker fællesskabet på tværs af centret
  • Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Aften- og weekendarbejde kan forekomme
Hvis du vil vide mere

Vil du høre mere om stillingerne så ring til leder Helle Thorning på telefon 43978035. Du kan også læse mere om Greve Kommune og Center for Job & Socialservice på vores hjemmeside www.greve.dk.

Løn og ansættelse

Din løn fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og efter principperne i Ny Løn, med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest, hvis relevant.

Der er ansøgningsfrist den 9. januar 2026 og vi forventer at holde samtaler den 23. januar 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind