Særligt inden for sociale medier og digital kommunikation ses denne tendens tydeligt. En SoMe-medarbejder forventes ofte at mestre hele paletten: strategiudvikling, content creation, community management, influencer-samarbejder, kundeservice, PR, event-koordinering og grafisk design. Dertil kommer ofte forventninger om kompetencer inden for SEO, webdesign, videoproduktion og endda drone-fotografering. Dette er ikke blot urealistisk – det er også kontraproduktivt for virksomhederne.

Disse omfattende jobopslag afspejler ofte en manglende forståelse for de forskellige specialers kompleksitet. Hver enkelt disciplin kræver både uddannelse, erfaring og løbende opdatering for at kunne mestres på et professionelt niveau. Når virksomheder sammensætter stillinger med så mange forskellige kompetencekrav, signalerer de enten manglende indsigt i fagområderne eller et urealistisk syn på, hvad én medarbejder kan præstere. 

De skjulte signaler i jobopslagets sprog 

Problemet forstærkes yderligere af den sprogbrug, der typisk anvendes i disse jobopslag. Fraser som "du trives i et højt tempo", "du kan håndtere mange bolde i luften" og "du er selvkørende" bruges ofte som eufemismer for en arbejdsplads med manglende struktur, uklar prioritering og utilstrækkelige ressourcer. Dette skræmmer især erfarne fagfolk væk, da de genkender disse vendinger som røde flag. 

Virksomhederne undervurderer også ofte den tid, det tager at udføre hver enkelt opgave ordentligt. Når en stilling indeholder elementer fra flere forskellige fagområder, bliver det nærmest umuligt for medarbejderen at planlægge sin tid effektivt. Der skal bruges tid på omstilling mellem forskellige typer opgaver, og den konstante kontekstskift reducerer både produktivitet og arbejdsglæde. 

Konsekvenserne af at spare på ressourcerne 

Når virksomheder forsøger at spare ved at presse flere funktioner ind i én stilling, skaber det en række alvorlige konsekvenser, som påvirker både medarbejdere og bundlinje. Den umiddelbare økonomiske gevinst ved at ansætte færre mennesker viser sig ofte at være en kortsigtet løsning, der på længere sigt kan koste virksomheden dyrt.

Kvaliteten af arbejdet bliver uundgåeligt kompromitteret, når medarbejdere skal sprede deres fokus over mange forskellige opgavetyper. En person, der skal håndtere både strategisk kommunikation, daglig drift af sociale medier, intern kommunikation og eventplanlægning, kan umuligt dedikere tilstrækkelig tid og energi til hver enkelt opgave. Dette resulterer i overfladisk arbejde, hvor ingen opgaver løses optimalt.

Stress og udbrændthed bliver en reel risiko, når medarbejdere konstant skal jonglere mellem forskellige ansvarsområder. De mange deadlines og skiftende prioriteter skaber et vedvarende pres, som over tid kan føre til sygemeldinger. Når en medarbejder går ned med stress, står virksomheden ikke bare med udgifter til sygeløn – de mister også værdifuld viden og kontinuitet i arbejdet.

Den konstante multitasking påvirker også medarbejdernes evne til at udvikle deres kompetencer. Når tiden skal fordeles mellem mange forskellige opgavetyper, er der sjældent mulighed for den fordybelse, der er nødvendig for at blive rigtig dygtig inden for et specifikt område. Dette hæmmer både medarbejderens faglige udvikling og virksomhedens mulighed for at opbygge specialistkompetencer. 

Fra kortsigtet besparelse til langsigtet tab 

Medarbejderomkostningen stiger ofte i virksomheder, der presser for mange funktioner ind i enkelte stillinger. Dygtige medarbejdere søger væk, når de oplever, at deres faglighed ikke kan komme til sin ret, eller når arbejdspresset bliver for stort. Hver gang en medarbejder stopper, mister virksomheden ikke bare værdifuld viden – de skal også bruge betydelige ressourcer på rekruttering og oplæring af nye medarbejdere.

De mange forskellige ansvarsområder gør det også vanskeligt at måle og evaluere medarbejdernes præstationer. Når en stilling indeholder elementer fra flere forskellige fagområder, bliver det svært at opstille klare succeskriterier og give meningsfuld feedback. Dette kan føre til frustration hos både medarbejdere og ledere, og det besværliggør den professionelle udvikling. 

Sådan skaber virksomheder realistiske stillinger 

For at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere må virksomheder fundamentalt ændre deres tilgang til jobopslag og stillingsstrukturer. Dette kræver både en strategisk gentænkning af arbejdsfordelingen og en mere ærlig kommunikation omkring jobbets indhold og forventninger.

Første skridt er at foretage en grundig analyse af virksomhedens reelle behov og opgavetyper. I stedet for at samle alle kommunikationsrelaterede opgaver i én stilling, bør virksomheder kortlægge opgavernes karakter, kompleksitet og tidsforbrug. Dette giver et mere præcist billede af, hvilke kompetencer der faktisk er brug for, og hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt kan fordeles.

Virksomheder skal turde skrive "kedelige" jobopslag, der fokuserer på kerneopgaverne uden at pynte dem med buzzwords og urealistiske forventninger. Et jobopslag bør være specifikt og konkret omkring arbejdsopgaverne, forventningerne til kandidaten og de succeskriterier, der vil blive målt på. Dette tiltrækker kandidater, der reelt ønsker og kan mestre netop disse opgaver.

Det er også vigtigt at skelne mellem must-have og nice-to-have kompetencer i jobopslaget. Alt for ofte lister virksomheder en lang række ønskede kvalifikationer uden at prioritere, hvilke der er afgørende for jobbet. Dette kan afskrække kvalificerede kandidater, der måske besidder de vigtigste kompetencer, men ikke alle de listede færdigheder.