TEAMLEDER TIL PRODUKTIONEN

fuldtid
TEAMLEDER TIL PRODUKTIONEN
  • Triplenine
  • Sydhalevej 14, 7680 Thyborøn

Er du parat til at lede ca. 30 operatører og vil du bruge din viden til at forbedre processer og teknologier i en international virksomhed med gode udviklingsmuligheder?

Som teamleder i produktionen står du i spidsen for en række engagerede medarbejdere og den daglige drift på fabrikken. Dette sker i et tæt samarbejde med fabrikkens øvrige ledelsesteam.

TripleNine er inde i en spændende udvikling og ønsker at styrke produktionen gennem ansættelse af en teamleder med en god procesforståelse samt lysten til at motivere sine medarbejdere til at yde deres bedste og samtidig skabe en høj grad af trivsel i et foranderligt miljø.

Med reference til fabrikschefen får du ansvaret for den daglige drift af de fire skiftehold. Du arbejder udelukkende i dagtimerne. Dit mål er at sikre, at sikkerhed, kvalitet og performance ligger på et højt niveau, og dit team altid lever op til de driftsmæssige målsætninger.

For at sikre et godt flow i hverdagen har du løbende dialog og samarbejde med fabrikkens øvrige afdelinger herunder også de to øvrige teamledere i produktionen. Du indgår løbende i forskellige projekter, som blandt andet har til formål at optimere energiforbruget, kvaliteten og styringen af processerne.

Du kan se frem til et udviklende job i en international virksomhed, hvor du får mulighed for at sætte dine lederegenskaber i spil og sætte dit præg på fremtidens fabrik.

Motiverende leder med procesforståelse og gode samarbejdsevner

Vi ser gerne, at du har erfaring som leder, men det er ikke afgørende. Det er derimod afgørende, at du har en god procesforståelse og har lyst til at prøve dig af som leder. Du har en procesteknisk uddannelse eller lignende. Desuden er du en god holdspiller, som ikke er bange for at tage beslutninger. Du bruger din gennemslagskraft og gode kommunikationsevner til at gå forrest og sætte et godt eksempel for dine medarbejdere. Du har kendskab til LEAN og er fortrolig med IT.

Attraktiv lønpakke og gode muligheder for efteruddannelse

Du tilbydes et spændende job i en virksomhed, der tilbyder sine medarbejdere særdeles gode personaleforhold. Du får ideelle muligheder for at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Alle vores ledere tilbydes blandt andet Dansk Industris Proceslederuddannelse. Hertil kommer en attraktiv lønpakke og en høj grad af frihed og fleksibilitet i jobbet.

Ansøgning

Vi gennemfører samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.