Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger en SOSU-assistent der brænder for rehabilitering. Du vil være en del et tværfagligt team som samarbejder tæt og intensivt om rehabilitering af borgerne. Herudover vil du have tæt samarbejde med pårørende og frivillige. Du vil have opgaver på tværs i hjemmeplejen Tranbjerg, men dit primære fokus vil være borger i eget kontaktteam.
Så kan du lide at udvikle dig og arbejde tæt sammen på tværs af fagligheder? Finder du energi i at arbejde i en tæt borgerrelation og lykkedes med at styrke og vedligeholde borgernes funktionsevne, så de kan leve det liv, de ønsker, længst muligt? Ja, så har vi uden tvivl jobbet til dig.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse og med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel. I hjemmeplejen vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne, men samtidig arbejder vi også med korterevarende trænings- eller rehabiliteringsforløb, hvis borgerne oplever et nyopstået tab af funktionsevne.
I det enkelte hjemmeplejeteam er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut. For alle faggrupper gælder det, at opgaveløsningen foregår ud fra en helhedsorienteret tilgang. Det betyder, at du selvstændigt eller sammen med de øvrige faggrupper deltager i helhedsindsatsen omkring borgeren, for at sikre en stærk tværfaglig rehabilitering.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Dine opgaver:
Din profil
Vi tilbyder
I Sundhed og Omsorg har vi et sæt ledetråde (www.defemkort.dk) med slagkraftige mottoer som ”Slip medarbejderne fri” og ”Al magt til borgeren”. Dem bruger vi til at minde os selv om, hvordan det gode arbejdsliv skal være, og hvad der driver os. Uanset titel og funktion, arbejder vi for det samme, fælles mål; at skabe gode liv for borgerne – sammen med borgerne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.08.2023.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Heidi Sejr på 2130 6225.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23.06.2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 29.06.2023
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement