Pro & Co søger økonomichef for St. Hippolyt i Blåhøj

fuldtid
Pro & Co søger økonomichef for St. Hippolyt i Blåhøj
  • PRO & CO A/S
  • Lassonsvej 2 7430 Ikast

Økonomichef
St. Hippolyt er en internationalt arbejdende virksomhed, der har et meget stærkt brand i markedet. Du får det ledelsesmæssige ansvar for økonomiafdelingen, men deltager også selv i det daglige arbejde indenfor alle de klassiske økonomiområder. Du får en vigtig rolle i en mindre virksomhed, hvor du bliver en del af ledelsen.

Du får ansvar for bogholderiet for selskaberne i Danmark og Sverige samt for de økonomiske opgaver forbundet med salget i Norge og Finland. Bogholderiet varetager de klassiske opgaver indenfor finans, debitor, kreditor og løn. Afdelingen består også af en bogholderiassistent og en deltidsansat disponeringsassistent. Udover økonomiansvaret bliver du også ansvarlig for IT (kontakt til eksterne samarbejdspartnere) og deltager blandt andet i optimeringstiltag i forhold til forretningsgange i Navision Business Central.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Deltagelse i de daglige bogholderiopgaver
  • Budget/årsregnskab
  • Månedsrapporteringer
  • Likviditetsstyring og valutasikring
  • Kontaktperson til revisor, bank og forsikring
  • Optimering af forretningsgange

Du sikrer dig, at der leveres valide, detaljerede og rettidige data, så det understøtter dine kolleger i at træffe solide beslutninger. Du arbejder tæt sammen med ejerledelsen og du fremlægger periodens resultater på bestyrelsesmøder. Som en del af ledelsen i en mindre virksomhed, får du en stor rolle og bidrager aktivt til at udvikle forretningen. Jobbet er derfor ideelt til den fagligt dygtige økonomichef, der kan lide at være tæt på beslutningerne, og som trives med at deltage både strategisk og i de operationelle opgaver.

Du har solid regnskabserfaring f.eks. fra revisionsbranchen eller fra en lignende stilling. Det er vigtigt, at du er forretningsorienteret og tænker strategisk, så du kan tage aktiv del i driften og forbedringen af virksomheden. Du er stærk på IT, og har flair for ERP-systemer. Virksomheden arbejder med Navision Business Central. Der arbejdes internationalt, og derfor skal dit engelsk såvel mundtligt som skriftligt være på forretningsniveau.   

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du arbejder selvstændigt, proaktivt og med en praktisk hands-on tilgang. Du er disciplineret med dine deadlines og klar til at yde en ekstra og fleksibel indsats, når det er nødvendigt. Du er kvik, har nemt ved at sætte dig ind i den givne situation og lærer generelt nye ting hurtigt, så du kan give solid sparring og support til ledelsen. Du er samarbejdende og i det hele taget en god rollemodel for en tværorganisatorisk serviceorienteret økonomifunktion, der leverer god kvalitet.

St. Hippolyt Danmark A/S tilbyder en udviklingsorienteret stilling i en solid og veldrevet virksomhed med en flad struktur og et dynamisk miljø. Der er gode muligheder for at medvirke til videreudvikling af økonomifunktionen som serviceorgan for hele organisationen. Stillingen er på 37 t/uge. Arbejdssted er på kontoret i Blåhøj ved Brande, hvor der beskæftiges 10 medarbejdere på kontoret og 4 på lageret. Se mere om St. Hippolyt Danmark A/S via www.hippolyt.dk

Ansøgning og kontakt rekruttering til stillingen foregår i samarbejde med PRO&CO, og ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Kristian Reinevald på 96 60 32 03 eller mail kr@proogco.dk.

Send din ansøgning og dit CV til PRO&CO via www.proogco.dk. Ansøgninger behandles løbende med ansættelse hurtigst muligt.