Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Bølgepapindustrien vækster, og efterspørger derfor i stigende grad automatiske løsninger til produktionslinjerne. Hos BCM transtech er vi dygtige til at levere gode, kundespecifikke løsninger, og vi vil selvfølgelig gerne kunne følge med, når efterspørgslen efter vores services stiger. Derfor har vi nu brug for at udvide vores team med en erfaren PLC programmør, som kan sit håndværk og har lyst til nye udfordringer, både herhjemme og i udlandet.
Om PLC programmør rollen
Som vores nye PLC programmør hos BCM, bliver du del af en familieejet og globalt førende nichevirksomhed inden for lager- og logistiksystemer til bølgepapindustrien. Til trods for vores førende position på markedet, er atmosfæren i huset uformel og imødekommende. Du vil blive del af et team bestående af 3 dygtige og innovative kollegaer. De har hver deres speciale, med en helt særligt drivkraft som team. Du vil sammen med dit team blive udfordret på din viden og ekspertise, individuelt og i fællesskab, i en virksomhed med store ambitioner.
Om dig
Du brænder for at levere et godt stykke håndværk, og har erfaringen og drivkraften til at arbejde selvstændigt. Samtidig skal du have gode samarbejdsevner med forskellige interessenter, samt lysten og kompetencerne til at sætte dig ind i andres programmeringer.
Vi forventer de følgende kompetencer:
Minimum 4 års erfaring med PLC programmering
Javascript, VB script, +MSSQL
Kabling
Opsætning af netværk, wifi og IP adresser på anlæggene
Derudover er det en fordel med følgende kompetencer:
RFID, HF og UHF teknologi
Sick vision
Opsætning af videoovervågning
Læse og forstå Caddy++ tegninger
Da 90% af det totale salg består af eksport til Europa, USA, New Zealand og Australien, har stillingen ca. 50-70 rejsedage om året. Derudover, vil du indgå i en vagtordning med tillægsbetaling. Løn tilbydes efter kvalifikationer med fornuftige pensionsordninger, sundhedssikring og generelt rigtige gode arbejdsforhold i en rar og ordentlig virksomhed.
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til rekrutteringsansvarlig Garny N.S. ved Find & Connect, 53851911 eller Garny@findconnect.dk
BCM Transtech
BCM er familieejet og globalt førende nichevirksomhed inden for lager- og logistiksystemer til bølgepapindustrien. BCM Transtech beskæftiger i dag 50 medarbejdere. Læs mere på www.bcmtranstech.com