Jobarkiv

Mechanical Engineer
  • JORGENSEN ENGINEERING A/S
  • M.P. Allerups Vej 20 5220 Odense SØ

Har du ambitioner om at arbejde i en international virksomhed, der udvikler avancerede løsninger til de store spillere i bl.a. fødevare- og EV-industrien? Vil du være en del af en åben og positiv virksomhedskultur, hvor gode karrieremuligheder også kan rime på humor og godt fællesskab?
Så er du måske den nye kollega, som vi ønsker at byde velkommen hos Jorgensen Engineering
.

 

Arbejds- og ansvarsområder

Med reference til vores Design Manager får du maskinkonstruktion, maskinudvikling, teknisk projektledelse, maskindirektivet og standardisering af specialmaskiner som fokusområder.
Du kommer til at indgå i tværfaglige projektteams under ledelse af vores projektledere.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere, men ikke være begrænset til:

  • Maskinkonstruktion, herunder:
    • Udtænke og implementere kosteffektive løsninger på mekaniske problemstillinger
    • Specificering af komponenter (pumper, motorer etc.)
    • Dimensionering/beregning af systemer og konstruktioner
    • Udarbejdelse af 2D dokumentation
    • Sikre kvalitet i løsninger gennem tværfaglige reviews og interessentinvolvering
  • Fejlrette og optimere på eksisterende maskiner
  • Sikre rettidig levering af projektleverancer via åben og proaktiv kommunikation og samarbejde med kolleger
  • "Hands-on" arbejde i form af test og fejlrettelse i samarbejde med produktionen, el- og automationsafdelingen.

 

Din profil og kvalifikationer

Du er kendetegnet ved en god portion energi, talent og trives med et højt aktivitetsniveau, hvor der er fokus på effektiv eksekvering og overholdelse af deadlines.
Du har en innovativ tilgang til dine opgaver, samt det kreative og praktiske gen, der gør en forskel.
Du trives med en uformel omgangstone, hvor der i høj grad er fokus på muligheder i stedet for problemer og begrænsninger.

Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt.
Du er desuden målrettet og har den fornødne vedholdenhed, der sikrer, at både de tekniske og administrative opgaver føres helt i mål.

Herudover har/er du:

  • Uddannelse som maskiningeniør eller lignende
  • Indgående kendskab til AutoCAD/Inventor og filhåndteringssystemer
  • Erfaring med at arbejde struktureret og målrettet efter deadlines
  • Gode kommunikative evner på dansk og engelsk
  • Højt teknisk niveau, og er i stand til på egen hånd at søge viden ved tvivl
  • I stand til hurtigt at overskue og løse mekaniske og tekniske problemstillinger
  • En teamplayer, der også kan arbejde på egen hånd
  • Kreativ, idérig og kommer med nye inputs og fremgangsmåder
  • Initiativrig, pligtopfyldende og arbejder effektivt

 

Du tilbydes

Du tilbydes en selvstændig og krævende stilling med store frihedsgrader og spændende opgaver i en dynamisk, åben og uformel virksomhedskultur med korte beslutningsveje. Du får en afvekslende hverdag fyldt med nye og spændende udfordringer, hvor der samtidig er rig mulighed for både personlig og professionel udvikling. Du kommer til at se og mærke dine konstruktioner ”komme til live” i Jorgensens produktion.
Du vil arbejde sammen med engagerede kolleger i en åben og flot arkitektur i Jorgensens domicil i Tietgenbyen i Odense, hvor der både er administration, udvikling og produktion under samme tag. Der tilbydes bl.a. fleksibel arbejdstid og sundhedssikring.

 

Kandidater vil blive indkaldt til samtale løbende.

Log ind