Jobarkiv

Financial Controller
  • JORGENSEN ENGINEERING A/S
  • M.P. Allerups Vej 20 5220 Odense SØ

Er du motiveret for at arbejde i en international virksomhed, der udvikler avancerede løsninger til de store spillere i bl.a. fødevare-, healthcare- og EV-industrien? Og vil du være en del af en åben og positiv virksomhedskultur, hvor personlig udvikling også kan rime på faglig udvikling i jobbet og godt fællesskab?
Så er du måske den nye Financial Controller, som vi ønsker at byde velkommen hos Jorgensen Engineering A/S.

Dine opgaver
Da vi er inde i en meget positiv udvikling som virksomhed, søger vi en Financial Controller til vores dygtige team.

Med reference til vores CFO, bliver dine primære arbejdsopgaver:

  • Indlæsning af kreditorfaktura via Readsoft med et ansvarsområde på omkring kr. 200 millioner.
  • Behandling af faktura i IFS System, herunder matchning til indkøbsordrer samt almindelig kontering uden for indkøbssystemet.
  • Afstemning af kreditorsaldi.
  • Afstemning af kontoudtog og forhandling med leverandører.
  • Betalingsforslag og bankopgaver i Nordea.
  • Opgaver ifm. med rapportering til perioderegnskab og koncern i Ocra/Unit 4.
  • Serviceopgaver, såsom. telefon, opdækning til gæster mm.
  • Andre opgaver indenfor finansområdet, i takt med at kreditorfunktionen beherskes, såsom. Intrastat.
  • Du kommer til at indgå i et tværfagligt samarbejde i en projektorienteret organisation, hvor du vil skulle arbejde sammen med en bred vifte af kollegaer.

Din baggrund
Du har en relevant uddannelse og erfaring inden for kreditorbogholderi og finder det styrkende at optimere fakturaflow i virksomheden. Du har forståelse for påvirkning af lager, igangværende arbejder, mm. i forbindelse med kreditorbogholderi - og påtager dig naturligt controlling in-house på gennemløb og godkendelse af faktura. Du er rutineret bruger af Office-pakken - særligt Outlook, Word og Excel - og behersker engelsk på skrift og i tale, på mellemhøjt niveau, samt har forståelse for tysk.

Kendskab til Readsoft, IFS System og Ocra/Unit 4 er en fordel, men ikke et krav, da du vil modtage oplæring heri.

Din profil
Du bidrager positivt med god energi, dedikation, er fleksibel og kan navigere i skiftende perioder med og uden travlhed. Du er imødekommende, god til at samarbejde og har lysten til at udvikle dine kvalifikationer og faglighed. Du er detaljeorienteret, tager ejerskab for dine opgaver og leverer til deadline. Du trives godt med tillid og frihed under ansvar.

Du tilbydes
Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en international virksomhed. Stillingen rummer en høj grad af frihed og byder på interessante opgaver i en dynamisk og uformel virksomhedskultur. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor en god omgangstone vægtes højt. Der tilbydes gode ansættelsesforhold, flekstidsordning, sundhedssikring og løn efter kvalifikationer.

Stillingen er på 30 timer om ugen.

Ansættelse pr. 1. maj 2023 (eller hurtigst muligt)

Hvis ovenstående har fanget din interesse skal du ikke vente med at søge, da vi løbende indkalder kandidater til samtale og besætter stillingen hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: 

Peter Skov Schlüssel 
Tlf.: +45 63 13 22 11
Tlf.: +45 27 77 95 99

Ansøgningsfrist:
21. april 2023

Log ind