Jobarkiv

Dreven projektleder med erfaring inden for børne- og ungeinddragelse til UNICEF Danmark
  • UNICEF Danmark
  • 2400 København NV

UNICEF Danmark arbejder for at fremme børns rettigheder og Børnekonventionens gennemførsel i Danmark og globalt. Nationalt arbejder vi med programmer og projekter, der styrker børn, voksne og myndigheders kendskab til FN’s Børnekonvention. Derudover advokerer vi for systemiske forandringer, der opfylder, fremmer og beskytter børns rettigheder. Det gør vi blandt andet i vores program for børneinddragelse, hvis formål er at bringe børn og unges stemmer til bordet, hvor beslutninger træffes.  

Med udgangspunkt i et værdisæt og børnesyn baseret på FN’s Børnekonvention, udvikler og driver vi i national afdeling blandt andet Rettighedsskoler, Børnevenlige Byer og Kommuner og All Right fritidsklubber. Vi arbejder især med rettighedsbaseret inddragelse af børn og unge, kompetenceudvikling af børneprofessionelle, og med børn og unges rettigheder online, udvikling af undervisningsmaterialer, data og analyser samt rådgivning af beslutningstagere og embedsværk i stat og kommune. Vi opsøger ligeledes partnerskaber med vigtige danske samfundsaktører. Det gør vi med henblik på at løfte børns rettigheder og vilkår i fællesskab med andre aktører.

Som projektleder kommer du til at arbejde med:

  • At bringe børn og unges stemmer ind på voksnes platforme.
  • Udvikling af indikatorer for børnevenlighed. 
  • Udvikling og udbredelse af kompetenceudvikling i børneinddragelse.
  • Facilitering af børne- og ungeinddragelse og udvikling af redskaber til god børneinddragelse.

Dine kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har en grundlæggende forståelse for de problemstillinger UNICEF arbejder med, og at du værdsætter en foranderlig hverdag, hvor dine evner som projektleder og rådgiver inden for børneinddragelse og børns rettigheder kommer i spil i mange forskellige sammenhænge.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en akademisk baggrund og dokumenteret projektledererfaring.
  • Er motiverende og inddragende i din tilgang.
  • Har praktisk erfaring med, og en god forståelse for, metoder til børneinddragelse.
  • Er troværdig og autentisk overfor børn og unge.
  • Er dygtig til at facilitere processer med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Er en stærk formidler i både skrift og tale på dansk og engelsk.
  • Har mod på at bidrage til fundraising og konceptudvikling i programmet og på tværs af afdelingen.

Teamet:
Du bliver en del af National Afdeling, der favner alt fra politologer og journalister til lærere og jurister, og som består af 12 medarbejdere samt to regionale projektledere. I afdelingen sparrer vi med hinanden på tværs af programmer og projekter.  

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er nyoprettet og er til besættelse hurtigst muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inklusive betalt frokostpause.
Du vil referere til UNICEF Danmarks nationale chef og kommer i det daglige til at samarbejde tæt med programlederen for børneinddragelse.

Rekrutteringsprocessen:
Du søger stillingen via knappen ”ansøg”, herefter vil du blive guidet til vores rekrutteringsportal, hvor du kan uploade CV, ansøgning og eksamensbeviser. Ansøgningsfristen er den 12. april 2023.

Vi forventer at holde første samtale torsdag den 20. og fredag den 21. april og anden samtale mandag den 24. april. Der vil være en skriftlig opgave, der skal løses inden 2. samtale.

Spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte programleder for børneinddragelse Mette Kim Bohnstedt på tlf. 53532873 /mbohnstedt@unicef.dk eller national chef, Cecilia Decara på cdecara@unicef.dk.

Om UNICEF
UNICEF er dén organisation, som alle verdens lande har sat i spidsen for at sørge for, at børn overlever og klarer sig i livet. Først og fremmest hjælper vi børn i de mest udsatte positioner, men ikke kun dem. UNICEF arbejder for alle verdens børn. Rammen er FN’s Børnekonvention, og hele indsatsen er afhængig af frivillige bidrag. UNICEF er børnenes stemme på regeringskontorerne, deres hjælpende hånd uanset, hvor de bor, og deres livreddende nødhjælpsleverandør under de værste krige og katastrofer. Vi redder børns liv, fra de er inde i deres mors mave, til deres voksenliv begynder. For mere information besøg www.unicef.dk.

Log ind