Jobarkiv

Bliv salgstrainee i Bygma
  • BYGMA A/S
  • Transformervej 12, 2860 Søborg

Bliv en af landets dygtigste til salg og rådgivning på B2B-markedet
Vil du være en del af en stolt virksomhed med masser af historik, succes og visioner? Vil du gøre en forskel for både kunder og kolleger i hverdagen? Er du frisk på at være én af de mange dygtige elever, vi løbende uddanner?


Starten på noget stort starter hos Bygma
Som salgstrainee hos os får du landets bedste handelsuddannelse. Du får ekspertviden om alle vores
produkter, bliver uddannet i at rådgive om alt fra mindre renoveringer til de største byggerier og i at sikre, at vores leverancer af materialer lever op til Bygmas høje kvalitetskrav. Vi stiller også krav til dig og uddelegerer ansvar, så du får plads til at gøre en forskel for andre og for dig selv.

Hos Bygma får du:
• 2 års grundig handelsuddannelse, hvor du veksler mellem praktik og skole.
• eksamen i “Salg og salgspsykologi” på niveau med en akademimerkonom (10 ECTS-point).
• din egen Bygma-mentor, der følger dig hele vejen.
• en unik viden om hele B2B-paletten: Salg, kommunikation, indkøb og markedsføring.
• løn fra første dag.
• en hverdag med god balance mellem arbejde og fritid.

Til gengæld kræver vi, at du:
• har en EUX, EUD, HHX, STX eller HTX.
• fra dag 1 tager din uddannelse lige så alvorligt, som vi gør.
• er en holdspiller og altid hjælper både kunder og kolleger til at gøre deres bedste.
• er målrettet, nysgerrig og initiativrig.
• er klar til et udfordrende job i Bygma.


Startdato: 1. september 2023.

Læs mere om os på www.bygma-salgstrainee.dk

Log ind