Administrativ koordinator

fuldtid
Administrativ koordinator
  • Fynsk Erhverv
  • 5230 Odense M

Administrativ koordinator

Vi søger en serviceminded og ansvarsfuld koordinator til styrkelse af vores administrative team, hvor opgaverne spænder vidt og tempoet ofte er højt.

Du får en central rolle i forhold til at sikre, at vi altid leverer den bedste service overfor virksomheder, samarbejdspartnere, beslutningstagere m.fl. Dette forudsætter en grundlæggende indsigt i og forståelse for virksomhedernes vilkår, opdaterede databaser, hensigtsmæssige procedurer og en klar kommunikation.

Dine opgaver:

  • Medlemsservice- og -administration
  • Planlægning og praktisk afvikling af diverse møder, arrangementer m.fl.
  • Projektledelse og tovholderfunktion
  • Kontordrift
  • Kommunikation og grafik
  • Legathåndtering
  • IT-ansvarlig og support

Du får en høj grad af frihed i opgaveløsningen og et stort selvstændigt ansvar. Vores organisation er i løbende udvikling, ligesom vi under sloganet ’Fokuseret, Forstærket og Forenklet’ har konstant fokus på at optimere og effektivisere de administrative rutiner bl.a. gennem digitalisering, så vi kan have maksimal opmærksomhed på de fynske virksomheder.

Du skal kunne holde mange bolde i luften og bevare overblikket uden at gå på kompromis med den gode tone. Virksomhederne er i centrum for alt, hvad vi foretager os. Derfor lægger vi vægt på indsigt i og erfaring fra det private erhvervsliv.

Din profil:

  • Relevant uddannelses- og erfaringsbaggrund
  • Erfaring med planlægning og afvikling af møder og arrangementer
  • Proaktiv tilgang til at servicere og løse opgaver for virksomheder, kolleger m.fl.
  • Digitalt nysgerrig og erfaren bruger af Office 365, crm-system, InDesign m.fl.
  • Gode kommunikations- og samarbejdskompetencer
  • Struktureret, fokuseret, ansvarsfuld – garant for ’sikker drift’
  • En god teamplayer

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi tilbyder en løn, der afspejler dine kvalifikationer.
Din arbejdsplads vil være i vores nyindrettede kontor i Cortex Business Park med fri parkering i umiddelbar tilknytning og offentlige transportmuligheder nærved.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 01. april 2023.

Om Fynsk Erhverv

Fynsk Erhverv er det fynske erhvervslivs egen, uafhængige netværks- og erhvervsorganisation. I dette Community realiserer fynske erhvervsledere potentialer – personlige og forretningsmæssige. Viden, kompetencer og stærke relationer på tværs af brancher er vores valuta. Vi repræsenterer over 500 fynske virksomheder med flere end 30.000 medarbejdere og er det fynske erhvervslivs fælles erhvervspolitiske talerør.

Du kan læse mere om Fynsk Erhverv på www.fynskerhverv.dk og på vores linkedin-profil.