Jobarkiv

BELYSNINGSKONSULENT - Region Hovedstaden / Sjælland - Projekt- og konceptsalg
  • TARGET Headhunting ApS
  • 5230 Odense M

- med reference til Salgschefen

Lampas A/S
Albuen 37
DK – 6000 Kolding
www.lampas.dk

VIRKSOMHEDEN

Lampas fremstiller dansk designet belysning med fokus på design, detaljer, kvalitet og funktion.

Lampas har base i Kolding og producerer og leverer parklamper, pullerter, væglamper og pendler til hele verden. Samarbejdet med danske arkitekter og designere er omdrejningspunktet i Lampas, og har været det siden grundlæggelsen i 1971. De gør gode ideer til smuk og vellysende virkelighed med solidt håndværk som en uundværlig del af processen. Derudover er en stor del af deres opgave at hjælpe deres kunder med at opnå den bedste anvendelse af deres produkter i forhold til belysningskrav og belysningsplaner.

Kernen i Lampas er et team som er dedikeret til udvikling og salg af Lampas lamper. I hverdagen har de et tæt samarbejde med deres ejer HITSA A/S, der producerer og leverer byrumsinventar, og som de deler produktion og administration med.

HITSA A/S er ejet af CROWD koncernen, der er en af Europas førende udbydere af byrumsinventar.

Som virksomhed arbejder HITSA koncernen målrettet med social inklusion og bæredygtighed for miljø og klima. Deres værdier er ærlighed, ansvarlighed og kunden i centrum, hvilket er pejlemærke for, hvad der bliver gjort i hele virksomheden.

At være medarbejder hos Lampas er at være del af dansk designhistorie. Senest i 2020 vandt deres NYE-serie en Red Dot Award og blev kåret som Best of the Best indenfor belysning.

Lampas er i en positiv udvikling og der er klare målsætninger for fremtiden og et ønske om at styrke den fortsatte vækst især på Sjælland / i Storkøbenhavn.

STILLINGEN

Stillingen som Belysningskonsulent (BK) refererer til Salgschefen og vil indgå i et mindre, men stærkt og effektivt team af dedikerede belysningsfolk.

Strukturen i teamet og i organisationen er meget flad, og kulturen er, at alle hjælper hinanden.

Målgruppen er arkitekter, landskabsarkitekter, kommuner, forsyningsselskaber, rådgivere og elinstallatører.

Den nye Belysningskonsulent forventes at kunne arbejde selvstændigt og struktureret og vil have store frihedsgrader.

OPGAVEN

Primære arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for salgsindsatsen i eget distrikt - Region hovedstaden / Sjælland
  • Opsøgende salg og udbygning af relationerne hos arkitekter, landskabsarkitekter, kommuner, rådgivere, forsyningsselskaber og elinstallatører
  • Styrke og udvikle fortællingen om Lampas, primært i region hovedstaden / Sjælland. Der kan dog forekomme opgaver hos kunder i andre dele af landet
  • Udbygning og vedligeholdelse af netværket indenfor målgrupperne
  • Kompetent og værdifuld dialog med kunden gennem hele projektet
  • Projektstyring – fra tilbudsfase, beregning, overdragelse til produktion samt levering til kunden
  • Daglig kontakt med kontoret i Kolding
  • Sambesøg med Salgschefen
  • Kompetent sparring og samarbejde med de øvrige i organisationen

KANDIDATEN

Den ideelle kandidat kommer med en erfaring i projektering af designer produkter til projektmarkedet og gerne med en solid erfaring fra belysningsbranchen. Kandidaten har erfaring med rådgiverbranchen og beslutningsgangene i kommunerne.

De leder efter en person med følgende faglige og adfærdsmæssige træk:

  • Meget gerne kendskab til belysningsbranchen – dette er dog ikke et krav
  • Min. 3 års erfaring fra teknisk orienteret virksomhed
  • Udadvendt og kan lide at møde og arbejde med mennesker med forskellige baggrunde
  • God til at kommunikere med mange mennesker og vant til at have kontakt med eksterne samarbejdspartnere
  • God til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Sætter en ære i at levere en god kundeservice
  • Kendetegnet ved en god portion humor og energi
  • God til / har let ved at opnå teknisk forståelse
  • Tålmodighed – Projektmarkedet for belysning har ofte en lang tidshorisont på projekterne

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Virksomheden tilbyder en spændende stilling i en organisation i udvikling.

Derudover tilbydes kandidaten:

  • Muligheden for at være en del af Lampas’s ekspansion og udvikling
  • Et alsidigt job med ansvar og en bred daglig kontaktflade
  • Gode personlige udviklingsmuligheder og høj grad af medindflydelse
  • En spændende hverdag, hvor kandidatens daglige indsats giver synlige resultater
  • Gode kollegaer i et uhøjtideligt arbejdsmiljø

UDDANNELSE

Uddannet Bygningskonstruktør eller arkitekt, kombineret med en el-teknisk baggrund. Det er vigtigt, at du har stor interesse for belysning og design/arkitektur.

IT

Kendskab til Dialux EVO vil være en fordel.

Anvendelse af MS-Office pakken

SPROG

Dansk og engelsk flydende i skrift og tale.

REJSEDAGE

Det forventes, at tiden primært bruges hos kunderne – ca. 3-4 dage om ugen. Minimum 2 gange om måneden vil arbejdsdagen være på kontoret i Kolding. Derudover vil der være 10-15 rejsedage ifm. messer og lign.

GAGEPAKKE

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og modsvarer de stillede krav til kvalifikationer, kompetence og erfaring. Fast gage plus pension, fritvalg, sundhedssikring, firmabil, mobiltelefon og hjemmeopkobling.

STARTTIDSPUNKT

Snarest muligt.

Log ind