Jobarkiv

Ph.d. stipendiat på Sjællands Universitetshospital/ Københavns Universitet om kommunikation og vidensdeling mellem almen praksis og sygehusspecialister
  • Region Sjælland
  • 4180 Sorø

Ph.d. stipendiat på Sjællands Universitetshospital/ Københavns Universitet om kommunikation og vidensdeling mellem almen praksis og sygehusspecialister

Har du et grundigt kendskab til forskellige videnskabelige metoder, og vil du være med til at skabe viden om samarbejdet mellem sygehus og almen praksis? Så er dette højaktuelle forskningsprojekt måske noget for dig.

Forskningsprojektet "Kommunikation og vidensdeling mellem almen praksis og sygehusspecialister" er finansieret af Innovationsfonden og gennemføres som et erhvervs.-Ph.d. projekt i samarbejde mellem Sjællands Universitetshospital og Københavns Universitet. Projektet starter efter aftale men senest juni 2023.

Projektet er forankret i den administrative stab på Sjællands Universitetshospital, og den Ph.d. studerende vil få arbejdsstation på Sjællands Universitetshospital i Køge, men med periodevise ophold på Institut for Folkesundhedsvidenskab og på Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Den ph.d. studerende indskrives ved ph.d. skolen på Københavns Universitet (https://sund.ku.dk/uddannelse/phd/).

Projektet

Målsætningen for ph.d. projektet er at opsamle erfaringer med forskellige former for faglig vidensdeling og kommunikation mellem specialister på Sjællands Universitetshospital og almen praksis i Region Sjælland. På baggrund af disse erfaringer skal ph.d. projektet analysere, hvordan koordinering foregår i praksis og udvikle anbefalinger til samarbejdet mellem sygehusspecialister og almen praksis med henblik på at understøtte sammenhængende patientforløb. Følgende delemner forventes at indgå i projektet:

  1. Identifikation og vurdering af modeller for vidensdeling og kommunikation mellem sygehusspecialister og almen praksis i forskningslitteraturen
  2. Sammenligning af modeller for vidensdeling og kommunikation mellem specialister på Sjællands Universitetshospital og almen praksis i Region Sjælland med internationale modeller og erfaringer
  3. Evaluering af effekten af nyere initiativer, såsom specialist-hotline og virtuelle sparringsmøder, på patientforløb mellem almen praksis og hospitalet
  4. Udvikling af "best-practice" anbefalinger til samarbejdet mellem sygehus og almen praksis baseret på forskningslitteratur og afprøvede initiativer for at understøtte sammenhængende patientforløb

Forskningsdesign og metode vælges i samarbejde med vejledere, og både kvalitative og kvantitative metoder er relevante.

Organisatoriske forhold

  1. Den ph.d. studerende vil få en hovedvejleder og en bivejleder på Københavns Universitet, nemlig: Professor Karsten Vrangbæk fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og Mads Kristensen, som er praktiserende læge i Køge og deltidsansat i Forskningsenheden for Almen Praksis
  2. Den ph.d. studerende vil være tilknyttet Stabens tværsektorielle team på Sjællands Universitetshospital og referere til enhedschef Anne Hune Gjerrild

Kvalifikationer og løn

Ansøgere forventes at have en relevant kandidatgrad inden for det sundheds- eller samfundsvidenskabelige felt. Det er en fordel, hvis ansøgere har kendskab til både kvalitative og kvantitative metoder. Desuden forventes et vist kendskab til sundhedsvæsenet. Endelig skal ansøgere leve op til Innovationsfondens karakterkrav:

  • Mindst 10 i karakter for speciale
  • Kandidat- og bacheloruddannelse tilsammen: vægtet gennemsnit på mindst 8,2 på 7- trinsskalaen eller 9 på 13-skalaen
  • For en toårig kandidatuddannelse alene: vægtet gennemsnit på mindst 9,5 på 7-trinsskalaen eller 9,4 på 13- skalaen

Karakterkrav kan i særlige tilfælde afviges jf. Innovationsfondens retningslinjer: 15.06.2022 erhvervs-ph.d. retningslinjer.pdf (innovationsfonden.dk)

Kandidaten skal være flydende i dansk og have gode kompetencer i mundtlig og skriftlig engelsk.

Løn og arbejdsvilkår i overensstemmelse med overenskomst mellem Finansministeriet og AC

Ansøgningen

Ansøgningen skal være på dansk og skal indeholde CV (inklusiv adresse og mail-adresse), et kort motivationsbrev, publikationsliste (hvis relevant) og kopier af eksamensbeviser.

Tidsfrist for ansøgningen: 10. april 2023

Efter ansøgningsfristen indkaldes udvalgte ansøgere til samtale

Samtaler forventes afholdt den 17. april 2023

Yderligere information

Yderligere information om Ph.d.-studieprogrammet på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet findes her: http://healthsciences.ku.dk/phd/

For yderligere information om stillingen og forskningsprojektet kontaktes: Anne Hune Gjerrild, Chef for Digitalisering, Henvisninger og Tværgående Samarbejde på Sjællands Universitetshospital (tlf.: 51 42 17 58 eller e-mail: ahgj@regionsjaelland.dk) eller Karsten Vrangbæk, Professor i afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet (tlf.: 29 41 00 69 eller e-mail: kavr@sund.ku.dk).

Sjællands Universitetshospital som arbejdsplads

Du bliver en del af en stor administrativ stab med dygtige kollegaer og et bredt, velfungerende samarbejde på tværs, heriblandt en selvstændig forskningsenhed. Som medarbejder gør du en forskel ved at spille ind med din viden og dine kompetencer, og du får samtidig rig mulighed for at udvikle dig fagligt, blandt andet via samarbejde med de mange forskellige fagligheder i staben og på hospitalet. Som arbejdsplads lægger vi vægt på trivsel, arbejdsmiljø og work-life balance, herunder også mulighed for hjemmearbejde. Du vil opleve inddragelse, åbenhed og tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere, og fokus på at skabe fælles rum til socialt samvær og faglige arrangementer også i en travl hverdag.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

Log ind