Jobarkiv

Mesterassistent - gerne med håndværksmæssig baggrund
  • Domea Servicecenter Faaborg
  • L. Frandsensvej 3A, 5600 Faaborg

Trives du med en varieret hverdag med en stor grad af selvstændighed, og hvor du sammen med dit team skal yde den bedste service overfor vores beboere.

Du kommer til at indgå i et team, som varetager vedligeholdelse af bygninger, den daglige drift, pasning af grønne områder og beboerservice i vores afdelinger primært i Faaborg-området

I Servicecenter Domea Faaborg Midtfyn er vi 14 ansatte, både driftspersonale og kontorpersonale. Kontoret ligger i Faaborg, og vi sørger for, at beboerne i vores ca. 1300 lejemål har et godt sted at bo. Boligerne er beliggende i Faaborg, Ringe, Årslev og Ørbæk. Vi er et team, som spiller hinanden gode og bakkes op af Domea.dk backoffice i Høje Taastrup og Vejle.

Dit job – en alsidig hverdag

Med reference til driftslederen får du blandt andet ansvar for:

  • Den daglige drift og vedligeholdelse
  • Gennemførelse af ind- og fraflytningssyn
  • Rekvirering af håndværkere samt tilsyn med arbejdets gang
  • Udføre beboerservice samt mindre vedligeholdelsesarbejde
  • Deltage i vedligeholdelse af udearealer
  • Snerydning og glatførebekæmpelse – primært enkelte weekendvagter

Vi tilbyder – gode vilkår

Vi tror på, at variation i opgaverne, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.

  • Gode kontraktforhold: Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning samt en sundheds- og behandlingsforsikring
  • Mødetider mandag til torsdag 7.00-15.30 fredag 7.00-12.00
  • Mangeartede opgaver og fokus på kompetenceudvikling.

Om dig

  • Du har gerne en håndværksmæssig baggrund som f.eks. tømrer, VVS eller tilsvarende
  • Du er fortrolig med IT, da en del af hverdagen foregår med PC, iPad og iPhone
  • Du har nemt ved at opbygge gode relationer med beboere og samarbejdspartnere
  • Du er serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Du kan arbejde selvstændigt, planlægge og prioritere
  • Du har kørekort, da afdelingerne ligger med afstand imellem

Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Bjarne Buch Banke på telefon 29347764 i tidsrummet 9.00-12.00 eller kundechef Kim Hybel på telefon 61611315 i tidsrummet 13.00-15.00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfristen er den 16. marts, og vi forventer at holde 1. samtale 21. marts og 2. samtale 23. marts. Tiltrædelse snarest muligt.

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.  

 

Log ind