Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Kan du motivere mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet? Er du nysgerrig, udadvendt og ser muligheder i stedet for begrænsninger? Så er du måske vores nye sjakbajs til Lokalsjakket i København.
Brugere af væresteder har ofte svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, men de ønsker og er i stand til at bidrage ved at løse konkrete opgaver i deres lokalsamfund nogle timer om ugen og tjene lidt penge samtidig. Mange arbejdsgivere ønsker at være socialt ansvarlige, men foretrækker at undgå det bøvl, der kan være ved at ansætte medarbejdere til få timer til afgrænsede opgaver.
Derfor er Blå Kors Danmark og KFUM’s Sociale Arbejde gået sammen om at udvikle Lokalsjakket, som formidler job på få timer ad gangen hos lokale virksomheder, som brugere af væresteder kan udføre. Lokalsjakket er forankret i et lokalt værested, og vi har modtaget midler fra A.P. Møller Fonden til at udvikle og afprøve modeller for vikarteams.
Vi søger nu en sjakbajs til Lokalsjakket, der er tilknyttet Blå Kors Danmarks værested Grace Kbh.
Vores nye sjakbajs skal være med til at:
Vi går ikke op i din uddannelse, men det er afgørende, at du:
Det praktiske
Dine opgaver løses i tæt samarbejde med det faste personale på værestedet Grace Kbh. Da der er tale om et udviklingsprojekt, vil der løbende være videndeling med andre sjakbajser fra andre væresteder. Værestedets leder vil give dig sparring og supervision.
Den nuværende sjakbajs er medarbejder på værestedet og vil hjælpe dig i gang de første uger og stå til rådighed løbende ved behov.
Din titel vil blive sjakbajs i Lokalsjakket.
Vilkår
Stillingen er en deltidsansættelse på op til 20 timer pr. uge. Det er en projektansættelse, der løber frem til udgangen af 2025 med mulighed for forlængelse, hvis indsatsen forankres i værestedet.
Ansættelse pr. 1. april 2024, men gerne før.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af værestedet Grace Kbh Sofie Engell på swe@blaakors.dk eller nuværende sjakbajs Marta Kusta på mku@blaakors.dk.
Samtaler vil blive afholdt i uge 12.
Send din ansøgning til os snarest. Vi ser frem til at høre fra dig!