Jobarkiv

Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Bakketoppen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København NV
Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper? Vil du i samarbejde med dygtige kolleger være med til at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for børn, der udviklingsmæssigt har brug for at blive understøttet i ekstra grad? Så er det måske dig vi mangler.

Opgaven på Bakketoppen – En særlig indsats for alle børn
Alle børn i Bakketoppen får lavet to årlige trivselsvurderinger (TOPI) og specifikke handleplaner med særlige tilpassede forløb. Vi arbejder med børnene i små pædagogiske læringsrum med fokus på nærmeste udviklingszone for det enkelte barn. Det arbejde bliver du en del af, og du vil blive klædt på til opgaven af vores pædagogiske koordinator og mig som pædagogisk leder.

Hos os har vi flere børn og familier i udsatte positioner, og du vil få et tæt samarbejde med andre faggrupper i indsatsen for at skabe de bedste udviklingsvilkår for det enkelte barn.

I løbet af et år arbejder vi typisk med fire til fem overordnede pædagogiske udviklings- og fokusområder, der tager udgangspunkt i det pædagogiske tilsyn, TOPI-vurderinger og vores pædagogiske grundlag. Vores faglige fokus er lige nu sprog, pædagogiske læringsrum og udvidet forældresamarbejde.

Om dig
Børnene på Bakketoppen forventer, at du som deres nye voksen er lyttende og nærværende. Du kan lide at lege og gå på eventyr. I skal i hverdagen udforske verden sammen, og du skal se verden med deres blik.

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med børn. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig og har gåpåmod og interesserer dig for vuggestue- og børnehavebørns udvikling og trivsel, som absolut er meget andet end pasning.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en ansættelse som pædagogmedhjælper med gode muligheder for kompetenceudvikling, hvis du også har lyst til det.
Vi holder til i et lyst og rummeligt hus, med to dejlige legepladser, tæt på Lersøparken, Bispebjerg hospital og skolehaverne, som vi bruger rigtigt meget i hverdagen.

Vi er fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper og i alt 30 engagerede medarbejdere. I vuggestuen har vi 60 børn, i børnehaven 69 børn. Børnegruppen består af mange nationaliteter, og en del børn i udsatte positioner.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer, samtykke til udvidet referencer samt børne- og straffeattest. Ansættelse er op til 37 timer om ugen med start snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Henriette Koefoed på 2496 8418, hvis du vil høre mere om stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 27. marts 2024
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Log ind