Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger en bioanalytiker, der vil arbejde med immunhistokemiske analyser, kvalitetssikring og opretholdelse af stabil drift, med patienten i fokus.
Ved Immunhistokemi, Patologi, AUH er en fast stilling, 37 timer/uge, ledig til besættelse fra 15. april 2024 eller efter aftale.
Om afdelingen
Patologi, Aarhus Universitetshospital, er en af landets største patologiafdelinger.
Afdelingens laboratorier består af et histologisk afsnit, et immunhistokemisk afsnit, et cytologisk afsnit og et molekylærpatologisk afsnit. Derudover et forskningsafsnit, der varetager interne og eksterne forskningsprojekter.
Se eventuelt mere i afdelingens virtuelle brochure ved klik HER
Om Immunhistokemi
Kerneopgaven i det immunhistokemiske laboratorium består af dag-til-dag levering af kvalitets-immunfarvninger.
En immunfarvning benytter mærkede antistoffer mod bestemte proteiner i celler og væv, og disse proteiner kan være specifikke for visse tumortyper. Viden om proteinekspressionen muliggør en mere nøjagtig diagnose, og giver ofte prognostiske eller terapeutiske oplysninger. De immunhistokemiske analyser udgør således en vigtig del af patientens diagnose, prognose og behandling.
De daglige arbejdsopgaver for løsning af kerneopgaven består blandt andet af udtrækning af bestillinger i patologisystemet, mikrotomi af kontroller og vævssnit på rotationsmikrotomer og Autosection, igangsætning og håndtering af instrumenterne BenchMark Ultra og Omnis, mikroskopisk vurdering af analyserne, dehydrering, montering, klarmelding og skæring på frysemikrotom. Laboratoriet deltager i NordiQC kvalitetssikringsprogrammer.
Afdelingen er i øjeblikket i gang med en akkrediteringsproces, hvorfor der det kommende år vil være fokus på validering og verifikation af antistoffer, instrumenter og arbejdsgange.
Vi søger en bioanalytiker, der
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker Dorthe Olsen tlf.: 2421 6549.
Samtaler forventes afholdt i uge 14 og 15.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.