Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Stilling som PPR-psykolog tilknyttet til Dronninggårdklasserne – en chance for at gøre en forskel for børn og unge indenfor autismespekteret
Hvorfor skal du vælge os?
Hos os får du et arbejde med fagligt spændende udfordringer, hvor du arbejder selvstændigt, og som en del af et tværfagligt team, bestående af logopæder, fys/ergoterapeuter, psykologer og PPR-konsulenter. Vi er en arbejdsplads, hvor fagligt engagement understøttes af tillidsfuld ledelse, som vægter at være lydhør og tilgængelig.
Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid. Vi har både intern og ekstern supervision samt mentorordning. Du vil få rig mulighed for at være med til at videreudvikle det psykologfaglige fællesskab. Dine psykologkolleger er dygtige og engagerede, bredt fordelt på alder og erfaring.
I PPR arbejder vi ud fra en bredt funderet referenceramme, bl.a. systemiske, narrative, udviklingspsykologiske og mentaliseringsbaserede tilgange. I det kommende år påbegynder vi fælles kompetenceudvikling i form af specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi, som du også vil blive en del af.
Særligt for din stilling er, at du vil blive tilknyttet Dronninggårdklasserne, som er en specialklasserække for elever med autismespektrum-forstyrrelser. Din stilling er således forankret i PPR, men alle dine opgaver vil være tilknyttet Dronninggårdklasserne.
Om Dronninggårdklasserne:
Beliggende i naturskønne Holte, nær skov og sø, tilbyder Dronninggårdklasserne en spændende lærings- og udviklingsopgave. Med 90 elever fordelt på 12 Hold fra 0. til 9. klassetrin arbejdes på at imødekomme hver elevs unikke udviklingsbehov og læringspotentiale. Dronninggårdklassernes elever er karakteriseret ved at være kognitivt indenfor gennemsnit, og opgaven indeholder et slutmål om folkeskolens afgangsprøve og en udvikling af elevens selvforståelse ift. autismediagnosen.
Din rolle:
Som PPR-psykolog tilknyttet vil du:
Hvem er du?
Du ser værdien af at skabe deltagelsesmuligheder for børn i læringsmiljøer og understøtte relationskompetence hos de vigtige voksne omkring dem.
Dette betyder, at du er optaget af et godt og tværfagligt samarbejde samt at inddrage relevante aktører omkring barnet i tværgående og helhedsorienterede løsninger, så tæt som muligt på en almindelig hverdag i deres nærmiljø.
Samlet set lægger vi vægt på, at du:
Ansættelsesvilkår
Jobbet er på 37 timer pr. uge og start snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Samtaler afholdes i uge 11.