Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Stillingen er en fast stilling med ansættelse per 1. april 2024. Undervisningen vil primært være dansk i indskolingen (1.-5. årgang) samt AKT-opgaver ude i undervisningen hos dine kollegaer, vejledning af kollegaer, samt møder i PLC. Det vil være en fordel, hvis du har uddannelse indenfor AKT og erfaring med at vejlede kollegaer. Vi arbejder med årgangsteam på skolen og er godt i gang med en god proces, hvor vi udvikler på vores teamsamarbejde. Du tilknyttes AKT-teamet. Der er et loft på 26 undervisningslektioner for lærere samt lav gennemsnitlig klassekvotient på Frederiksberg. Du vil i denne stilling have 23 lektioner.
Skolen ved Søerne åbnede for 20 år siden og har ca. 650 elever fra 0.-9. klasse, 47 lærere og 30 pædagoger i hhv. SFO og klub. Skolen er afdelingsopdelt i en indskoling for 0.-5. årgang og en udskoling for 6.-9. årgang. Skolen arbejder fast med ’Læring der ses’ i bl.a. dansk. Dansklærerne samarbejder på tværs af klassetrin og har faste fagteammøder, hvor der planlægges, evalueres og drøftes danskundervisning. Frederiksberg Kommune har i dette og næste skoleår fokus på STEM-fagene, som et fælles indsatsområde.
0. – 5. klassetrin har undervisning i indskolingsafdelingen på Niels Ebbesensej. Lærere og pædagoger i indskolingen varetager undervisning og aktiviteter for skolens yngste elever – og er organiseret i årgangsteam. På hele skolen arbejder vi med inkluderende praksis ud fra forståelsen, at ”Børn gør det godt, hvis de kan” med udgangspunkt i LOW-arousal tilgangen. Der er et godt og tæt samarbejde mellem SFO’ens pædagoger og skolens lærere med bl.a. faste årgangsteammøder ugentligt. Du vil som AKT-lærer komme til at få opgaver fordelt i både ind- og udskoling.
Skolen har en god og professionel personalegruppe med mange forskellige faglige kompetencer, og et rigtig godt socialt fællesskab. Som medarbejder på Skolen ved Søerne får du godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor du selv tilrettelægger en del af din arbejdstid, der går ud over undervisningen, teammøder, faglig sparring og faste møder. Du får din egen arbejdsplads på skolen samt pc. På Skolen ved Søerne sender vi kun få elever videre til specialskoler o. lign. Derfor har vi mange elever med specielle undervisningsbehov, og vi har lærere og pædagoger, der har brug for vejledning i tilrettelæggelse af særlige specialpædagogiske forløb i både undervisning og fritid, der fremmer inkluderende praksis. Vi er en ambitiøs skole, der har høje forventninger til alle vores elever.
Du skal:
Støtte elever, der har behov for specialpædagogisk bistand. Du skal samarbejde med lærere og SFO- og Klubpædagoger om at undervise og inkludere de børn i skole og SFO og Klub, som er anbefalet støtte af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og du skal samarbejde med forældre, skolens ledelse og PPR om ovenstående. Stillingen indeholder således ’hands on’ opgaver med udgangspunkt i en aftalt handleplan med samarbejds- og vejledningsopgaver i relation hertil. AKT-teamet er en nøglespiller i, at vi lykkes med LOW-arousal tilgangen på hele skolen. Det er derfor en fordel, at du er bekendt med LOW-arousal tilgangen.
Skolen arbejder ud fra børnesynet: ’Børn gør det godt, hvis de kan’ og har udarbejdet guideline for hvordan teamene arbejder med børn i vanskeligheder.
Dit arbejde med AKT vil bestå i:
Vi forventer, at du:
Vi har i et tæt samarbejde mellem personale og forældre udarbejdet et pædagogisk grundlag samt et værdigrundlag, som danner baggrund for vores skole, SFO og klubvirksomhed. Information om skolen, skolens pædagogiske grundlag og guideline for inkluderende praksis kan læses på vores hjemmeside: skolenvedsoerne (aula.dk)
-----------------------------------
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om ny løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at inden ansættelse kan finde sted, skal der indhentes en §36 straffeattest (børneattest) samt en almindelig §11 straffeattest.
Ansøgningsfristen er mandag den 26. februar 2024 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 28. februar 2024.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Kristian Svinth på 2898 0152 eller pædagogisk leder Tine Friis på 2898 0153.
Frederiksberg kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om Frederiksberg Kommune på www.frederiksberg.dk
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.