Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD) afdeling 1 står og mangler en fagligt stærk sygeplejerske, da vores fagkoordinator går på barsel til foråret.
Er du faglig stærk, kan du arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering og har du erfaring med at inddrage borgeren, pårørende og kollegaer og anvende deres viden i omsorgen for den ældre beboer - så er du måske vores nye kollega.
Hvad er opgaven?
Vi arbejder ud fra et tværfagligt og rehabiliterende perspektiv, hvilket betyder at vi samarbejder og inddrager kollegaer og samarbejdspartnere med henblik på at sikre et sammenhængende borgerforløb.
Vi støtter borgerens daglige livsførelse og aktiviteter, således at borgeren kan bevare sin livskvalitet. Vi har stor opmærksomhed på, at borgeren bevarer sine evner og udnytter egne ressourcer. Vi har fokus på tværfaglig læring, samarbejde og opgaveløsning på tværs af faggrupper.
Som fagkoordinator har du sammen med afdelingsledelsen medansvar for det sygeplejefaglige på afdelingen. Du skal på tværs af afdelingerne også indgå i arbejdsgrupper, der til stadighed udvikler hele FKD.
Som fagkoordinator skal du have et ønske om at arbejde med implementering og udvikling med udgangspunkt i daglig praksis. Du skal således have et ønske om at deltage i dagligdagens opgaver og kunne udøve faglig udvikling med udgangspunkt i praksis.
Vi har fagkoordinatorer ansat på vores 2 andre afdelinger og du vil indgå i et fællesskab med dem og vores udviklingssygeplejerske.
Fagkoordinatorens opgaver består i på egen afdeling, at:
Vi tilbyder dig
Hvem er vi?
FKD er organisatorisk placeret under Frederiksberg Kommunes Sundheds- og Omsorgsafdeling.
Der er ca. 125 ansatte. Plejeafdelingerne består primært af social og sundhedsassistenter og sygeplejersker, derudover er der bl.a. ansat fysio- og ergoterapeuter, udviklingssygeplejerske, administrative medarbejder, socialrådgiver og diætist.
Vi modtager ca. 1200 borgere årligt til et rehabiliteringsforløb overvejende efter et forudgående indlæggelsesforløb på hospital. Derudover modtages også borgere fra eget hjem på akutpladser, til vurderingsophold, omsorgspladser og til palliative forløb.
Du referer til afdelingslederen på afd. 1.
Vi lægger stor vægt på Et Godt Ophold for borgeren – herunder aktiv involvering af borgeren i alle beslutninger.
Vores kerneopgave: ”Vi skaber meningsfyldte og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb i et tværfagligt miljø, hvor borgeren opnår størst mulig selvstændighed”
Det praktiske
Arbejdssted: Nordre Fasanvej 57, vej 6 opgang 4, 2000 Frederiksberg
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist den 20. februar 2024.
Stillingen ønskes besat fra den 1. marts 2024, eller snarest derefter (der vil være overlap med vores nuværende fagkoordinator)
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder Malene Chalk (28983566) eller fagkoordinator Lærke Hjorth Kalid (38214441)
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest den 20. februar 2024.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.