Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi er vokset, så nu har du mulighed for blive en del af et hus med høj faglighed, en god atmosfære og trygge, glade børn og voksne.
Vi forventer, at aftale et timetal med dig på 30-34 timer.
Vi er et hus hvor børnefælleskaber, fokus på relationer og udviklende læringsmiljøer med udgangspunkt i børneperspektivet er grundlæggende for vores arbejde. Du finder hos os en masse skønne unger, dygtige og engagerede kollegaer og plads til både nytænkning og faste traditioner.
Rosenhaven er en del af Dagtilbudsområde Nord, som også består af børnehusene BørneUniverset, Børnegården, Særligt dagtilbud, Hesselholt, Skelhus og Himmelblå og er et dagtilbud hvor børnefælleskaber, fokus på relationer og udviklende læringsmiljøer for både børn og personale er grundlæggende for vores arbejde. Dagtilbudsområde Nord er en stor organisation, hvorfor mulighederne for at prøve sig selv af på forskellige områder er mange.
Er du den kollega, vi leder efter?
Vores børnehave mangler dig, der vil arbejde i et hus med høj faglig kvalitet og gode rammer. Vi er stolte af at være et hus med pædagogik fra tidlig morgenstund til sen eftermiddag og i alle de små rutiner og hverdagsstunder indimellem.
Vi håber, at du kan se dig ind i ovenstående. Vi vil glæde os meget til at høre hvad du brænder for, hvilke kompetencer du kommer med.
Dit nye arbejdsfællesskab
Vi er et stort dejligt hus med seks børnehavegrupper og to vuggestuegrupper og omkring 25 dygtige medarbejdere - og det ser vi alle som en stor fordel. Det betyder nemlig, at vi har masser af kompetencer og rigtig god mulighed for sparring og udvikling.
Udover at få to dygtige kollegaer på din nye stue, bliver du en del af et team med nabostuen. I teamet samarbejder vi om aktiviteter, og vi sparrer med hinanden i hverdagen. Vi kender hinandens børn og hjælpes ad om stort og småt.
Du bliver også en del af et dagtilbud, hvor medarbejders trivsel og faglige udvikling er i fokus. Vi holder fælles personaledage, hvor vi dygtiggør os sammen, vi har store og små sociale arrangementer (for dem der ønsker at deltage) Vi har ansat en AKT pædagog som vejleder og understøtter dig i din praksis og har også ergoterapeuter, musikterapeut og psykomotorisk terapeuter ansat i dagtilbuddet. Vi tilbyder alle nye medarbejdere ICDP kurser og har pt. medarbejdere i gang med kurser og uddannelse som; NPU, lederafklaring, naturvejleder mv.
Hvad skal du også vide?
Rosenhaven er et nyere hus med masser af plads inde og ude. Huset er opdelt i sektioner med 2 stuer i hver. Vi har stort motorikrum, boblebad/vandrum og minibusser eller ladcykler hvis vi vil på tur
Vil du vide mere så er du hjertelig velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hanne Bonde Andersen på 9711 5130 eller komme på en rundvisning.
Ansøgningsfrist d. 26.1.24 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt d. 30.1.2024
Tiltrædelse: 01.03.2024
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.