Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger en ny kollega til vores indskoling (A-C afdeling), som kan kombinere stærke personlige egenskaber, såsom overblik, rummelighed og evnen til at bevare roen i en hektisk hverdag. Vi søger en uddannet pædagog med interesse for specialskolemiljøet.
Gl. Hjortespringskole er Herlev Kommunes specialpædagogiske udviklingscenter og indeholder følgende elevkategorier fordelt på 4 afdelinger.
Gl. Hjortespring skole består af ca. 160 elever og ca. 90 lærere og pædagoger, samt fysioterapeut, ledelse, administration og en teknisk serviceafdeling.
På Gl. Hjortespringskole arbejder vi i selvstyrende teams på tværs af faggrupper og du skal selv være med til at lægge dit skema i samarbejdet med dine kolleger – herunder også morgenåbner og lukker. Vi har åbent mellem 6:30-17:00. Vi vægter teamsamarbejdet højt, og du skal være indstillet på at samarbejde i mange forskellige teams - tættest omkring din klasse, sammen med de andre klasser i yngste og sammen med de andre pædagoger i yngste SFO’en. Understøttende undervisning varetages på Gl. Hjortespringskole af pædagogerne, hvor den planlægges og udføres i samarbejde på tværs af klasserne, så du må meget gerne have interesser og idéer til udførsel af aktiviteter indenfor bevægelse, udeliv, kreativitet, musik eller lign.
Vi er et tilbud, hvor man oftest går glad hjem og med en følelse af at have gjort en forskel i det enkelte barns hverdag. Vi er en arbejdsplads hvor der er plads til at afprøve og udforske nye pædagogiske tiltag for barnets bedste.
Vi opfordrer alle, som har relevant uddannelse og interesse til at sende en ansøgning.
Vi ønsker
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere information
Nærmere oplysninger kan indhentes ved at kontakte souschef Helle Pedersen, 2448 0984.
Derudover er der mulighed for selv at søge oplysninger på www.glhjortespring.dk.
Om stillingen
Stillingen er fuldtid og med opstart den 1. februar 2024 ellers snarest derefter.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist er tirsdag den 24. januar. kl. 12:00.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 29. januar. 2024 fra kl. 16:00.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.