Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
Vi søger en pædagogmedhjælper på 32 timer ugentlig vores i børnehaven afdeling
I Børnehuset Deruda’ arbejdes der ud fra et anerkendende børnesyn. Vi interesserer os for, at de børn vi har i vores varetægt, får omsorg og trives. Vi ønsker, at barnet udvikler sig til et selvstændigt individ med et godt selvværd og til et barn, der magter at møde verden, på det niveau det er på. Du er nysgerrig på barnets intentioner - hvad der ligger bag deres handlinger.
Vi har meget fokus på sprogets betydning, på det motoriske, relationer og den tidlig indsats – lige fra barnet starter i institutionen.
Din profil:
Du har stadig god kontakt med legebarnet i dig, du har et godt overblik og er frisk på at møde mange forskellige udfordringer. Under vejledning far pædagogerne på stuen, er du med til at løse nogle af de pædagogiske opgaver på stuen og har ansvarsområder i forhold til praktiske opgaver.
Du skal have et positivt livssyn, se muligheder i det som kan synes svært. Dit børnesyn er præget af ”at børn gør det bedst de kan” og at du er med til at give dem flere handlemuligheder. Du glad for at være ude i al slags vejr, synes det er ok at lugte af bål, er god til at lege og give omsorg. Vi er også et hus der gerne synger, danser og spiller musik.
Vi ønsker at du er med til at sætte mere fokus på ”Det gode børn liv”, at du i samarbejde med dine kollegaer kan arbejde med struktur og organisering af hverdagen, men også kan arbejde i det spontane. Du har overblik både i forhold til den basale omsorg og i situationer, hvor der er mange børn med. Du kan arbejde i et stort hus med mange kollegaer.
Forældrene er de vigtigste i barnets liv, også når barnet er i institutionen. Derfor er forældresamarbejdet en vigtig del af vores arbejde.
Derfor skal du vælge os:
Hvis du vil arbejde et sted med mange forskellige skønne børn og forældre, hvor der er fokus på samarbejde på tværs, med henblik på barnets trivsel og udvikling
Vi er en god fast personalegruppe, hvor der gennem årene ikke har været den store udskiftning. Du vil få både faglig dygtige og omsorgsfulde og sjove kollegaer.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Deltid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at se på vores hjemme side Børnehuset Derudá (aarhus.dk)
Vi har erfaring med at der er rigtig mange ansøger til medhjælperstillinger. Derfor kan vi desværre ikke afse tid til at I kommer på besøg.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 19-01-2024 12:00
Der vil være samtaler i uge 4.
Om os
Børnehuset Deruda er en integreret institution, der er beliggende i Frydenlund.
Vi er et stort hus med mange børn, med mange dejlige forskellige personligheder
Huset er delt op i 2 børnehavegrupper med ca. 25 børn på hver og en vuggestue del, hvor der er 3 stuer, med hver 11 børn.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!