Jobarkiv

Pædagogisk leder til Børnehaven Charlottehøj i Dagtilbud Hasle
  • Aarhus Kommune
  • Bornholmsvej 9 1, 8210 Aarhus V

Drømmer du om at prøve kræfter med ledelse måske for første gang, eller et andet sted end du er nu?

Brænder du for pædagogik, kvalitet og faglig udvikling, og kan du sætte retning, samle trådene på tværs og sikre den pædagogiske udvikling og høje faglighed? Så er du måske vores nye pædagogiske leder i Børnehaven Charlottehøj.
 
Om jobbet
Børnehaven Charlottehøj, der er en del af Dagtilbud Hasle, er normeret til 40 børn fra 3-6 år. Børnehaven ligger midt i Finnebyen og i område Herredsvang, børnegruppens sammensætning afspejler områdets beboere. Vi har et tæt og nærværende samarbejde med forældregruppen, som er engageret og aktiv.

Vi er 8 medarbejdere med forskellig alder og erfaring, som arbejder engageret og fleksibelt. Vi er en relativt nysammensat personalegruppe, så det bliver også din opgave gennem inddragende processer at sikre, at vi går i samme retning. 

 

Som leder i Børnehaven Charlottehøj arbejder du bevidst med at være synlig i dit lederskab både for børn, forældre og medarbejdere og du forstår at balancere din tid til faglig sparring og pædagogisk udvikling med dagligdagens mange drift- og administrative opgaver. 

 

Vi har gennem de senere år arbejdet med fokus på struktur og organisering i hverdagen, faglig refleksion og videreudvikling af høj pædagogisk kvalitet. Det bliver derfor også din opgave og dit fokus den første tid, at videreføre og fastholde de tiltag som er blevet implementeret gennem de sidste år, med afsæt den i pædagogiske læreplan og kvalitetstilsynet, så vi sikrer pædagogisk sammenhæng på tværs og den bedst mulige trivsel og udvikling for børnene.

Alle afdelinger i dagtilbuddet er påbegyndt implementeringen af NEST inspireret pædagogik, og det vil være en af de forestående opgaver for den nye pædagogiske leder at implementere dette også i Børnehaven Charlottehøj

Som pædagogisk leder i Dagtilbud Hasle er du bindeleddet mellem det fælles i dagtilbuddet og Børnehaven Charlottehøj i form af fælles mål og beslutninger. 

Vi er en mangfoldig ledergruppe på 11 pædagogiske ledere og dagtilbudslederen, som alle er stærkt optaget af at skabe et fælles ”vi”. Vi har høj faglighed og ambitioner og bruger hinanden aktivt til sparring og refleksion. 

Du vil fra start få tilknyttet en mentor og derudover intro og tæt sparring med dagtilbudslederen. Vi har en fast makkerordning i ledelsesteamet, hvor vi observerer og lærer af hinandens praksis. Derudover har vi fælles faglig refleksion i teamet en gang om måneden
 
Det har du særligt fokus på
Sikre at vi arbejder som ét hus med fælles visioner for den pædagogiske udvikling og praksis.

  • Understøtte og videreudvikle vores begyndende arbejde med NEST.
  • Opstille mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse i praksis
  • Skabe systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis.
  • Sikre systematisk og struktureret arbejde med børn med særlige behov
  • Fortsætte det strukturerede arbejde med faglig refleksion ud fra Potentialeprofilen.
  • Arbejde aktivt med at omsætte den pædagogiske læreplan i praksis
  • Kommunikere tydeligt og informativt til forældregruppen.
  • Deltage aktivt i ledelsesteamet og træffe beslutninger som er i tråd med hele dagtilbuddet
     
    Om dig
  • Du har en pædagogiske uddannelse og kan lide at være i børnehøjde: Du brænder for pædagogikken, er ambitiøs og ser det også som din opgave at deltage i og give sparring på det pædagogiske arbejde.
  • Du skaber gode relationer og følgeskab: Du er tillidsvækkende og anerkendende i din tilgang til ledelse og samarbejde.  Du har gode samarbejdsevner og faciliterer nemt inddragende processer, der skaber følgeskab.
  • Du sætter retning og kommunikerer tydeligt: Du trives med at stå frem, sætte retning og tør udfordre i dialogen. Du tager ansvar, går ind i de svære samtaler med både nysgerrighed og vedholdenhed. Du er ærlig, modig og professionel i din kommunikation. 
  • Du har overblik og kan håndtere kompleksitet: Du er altid et skridt foran og fungerer godt i en omskiftelig og uforudsigelig hverdag, hvor du dagligt navigerer i komplekse paradokser. Du har et langsigtet perspektiv, skaber overblik og evner at prioritere, sortere og filtrere.

Du arbejder struktureret og systematisk: Du er fagligt velfunderet og skaber gode og tydelige rammer for det pædagogiske arbejde. Du formår at sætte struktur på både metode og proces, og er god til at følge op og stå fast på den gode udvikling, også når du møder modstand.
 
Krav til stillingen
Du har en pædagogisk uddannelse og gerne ledererfaring. Du har erfaring indenfor 0-6 års området. Du har erfaring med pædagogiske processer og udvikling. 

Hvis ikke du har en lederuddannelse, ser vi gerne at du har mod på at gå i gang med en.
 
Derfor skal du vælge os
Du bliver pædagogisk leder i en børnehave med masser af muligheder for pædagogisk udvikling, hvor nærvær, leg og relationer ses som forudsætningen for børnenes trivsel og udvikling.

Du bliver en del af et engageret og fagligt ambitiøst ledelsesteam, hvor vi har et godt og konstruktivt samarbejde med bl.a. månedlig faglig sparring, makkerordning og i øvrigt er opmærksomme på at hjælpe og støtte hinanden.
 
Sådan er du leder i Børn og Unge: Her indsættes link til ’Sådan er du leder i Børn og Unge’ på #detvigør
Læs mere om vores arbejde med Stærkere Læringsfællesskaber
Læs mere om os: 

Børnehaven Charlottehøj (aarhus.dk)

Dagtilbud: https://detvigoer.aarhus.dk/dagtilbud/

Skole og fritid: https://detvigoer.aarhus.dk/skole-og-fritid/

Stærkere læringsfællesskaber: https://detvigoer.aarhus.dk/staerkere-laeringsfaellesskaber/

Ledelse: https://detvigoer.aarhus.dk/andet-vi-goer/ledelse/
 
Løn og ansættelse 
Send os din ansøgning med en beskrivelse af hvorfor du er den nye pædagogiske leder i børnehaven Charlottehøj. Vi skal have din ansøgning allersenest d. 2.2.24.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så skynd dig at sende din ansøgning. 

 
Hvis du vil vide mere.....
Du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Kristine Schroll på telefon 29 20 41 80. Der er også mulighed for at besøge institutionen efter aftale. Kontakt Børnehaven Charlottehøj på 24 52 25 30 og spørg efter Kirsten eller Mario.

  
    
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Log ind