Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Har du blik for at koble folkebibliotekets store videnssamling til levende formidling af teknologi, digitale redskaber og mangeartede ressourcer?
Så har vi måske stillingen til dig.
På Ballerup Bibliotekerne træder vi nye stier for at være et aktuelt og relevant kulturtilbud til borgerne i Ballerup. Med afsæt i en bred biblioteksforståelse formidler vi litteratur, teknologiglæde og aktuelle forhold ved at anvende mange forskellige virkemidler.
Det kan være formidling af viden via workshops, arrangementer eller udstillinger, men også i det daglige møde med brugerne, hvor deres interesser driver værket.
Med denne stilling vil vi styrke både vores bibliotekariske betjening samt arbejdsgruppen omkring vores publikumsåbne værksted Tech-teket Makerspace.
Tech-tekets vision er at formidle og udbrede anvendelse af teknologi på nye måder i samfundet samt fremme forståelse for designtænkning og kreative processer, der sætter vores brugere i stand til at handle aktivt og nytænkende.
Ballerup Bibliotekerne er certificeret ”verdensmålsbibliotek”, hvilket giver muligheder, som vi til stadighed udforsker, og som Tech-teket har et ben i.
Dine vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Vejen ind i denne stilling kan gå gennem flere typer af uddannelser. Måske er du uddannet bibliotekar, kandidat inden for design, teknoantropologi eller lign.
Du må meget gerne have grundig arbejdserfaring med biblioteksbetjening samt konkrete forudsætninger for at afholde aktiviteter med udgangspunkt i designprocesser og teknologi. Det kan også være, at du har erfaring med formidling af designprocesser og maker-faciliteter, men ikke endnu har erfaring fra biblioteksarbejdet.
Der er mulighed for kompetenceudvikling på enten den maker-relaterede eller biblioteksfaglige del af stillingen, afhængigt af din baggrund.
Læs mere om Tech-teket på bib.ballerup.dk/tech-teket
Det får du hos os
Hvem er vi
Du bliver en del af et hold på omkring 40 kreative, ambitiøse, pligtopfyldende og dygtige bibliotekselskere med mange forskellige fagligheder.
Vi har base i hovedbiblioteket i Ballerup samt kulturhuset Posthuset og to kulturhuse med biblioteksfunktion i Måløv og Skovlunde.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Noa Karen Rathje på telefon4175 0085 (frem til d. 4. januar) eller Karen Myhre Jensen på telefon 2516 9924 (fra d. 5.-9. januar).
For at læse mere om Ballerup Bibliotekerne og Tech-teket kan du starte her: www.bib.ballerup.dk.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Vi vil gerne have dig til at begynde den 1. marts 2024.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 18. januar og 2. samtaler den 22. januar.
Ansøgningsfrist: den 10. januar 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.