Jobarkiv

Fast vikar til Botilbuddet på Granvej
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København NV
Har du lyst til at tjene lidt ekstra lommepenge, vil du supplere din SU, eller ønsker du et job, hvor du ikke er afhængig af faste arbejdsdage?

Brænder du for socialpsykiatrien og særligt borgere, hvor rusmidler er en del af hverdagen kombineret med en psykisk lidelse? Så har vi måske jobbet til dig som fast vikar på Botilbuddet Granvej beliggende i Bagsværd.

Som fast vikar deltager man også i trivselsundersøgelser. I 2023 svarede vi i snit 6 (af 7 mulige) på spørgsmålene: Er du tilfreds med dit arbejde som helhed, alt taget i betragtning? og Er der et tillidsfuldt samarbejde mellem dig, dine kollegaer og ledelse?. Gode eksempler på, hvordan vi oplever vores trivsel og arbejde på Granvej.

Granvej er et specialiseret botilbud §108 for ca. 40 voksne med psykiatrisk diagnose og et aktivt misbrug. Vi møder vores beboere som ligeværdige med forskellige behov, evner og færdigheder. Hos os kommer du til at blive en del af en udviklende personalegruppe, der arbejder tæt sammen med beboerne og deler hverdagens sjove og svære perioder.

På Granvej støtter vi beboerne i at have indflydelse på eget liv, og vi arbejder langsigtet med beboerens livskvalitet. Vi bruger vores faglige viden til at guide og støtte beboerens rehabilitering, så de oplever et miljø med tydelige og omsorgsskabende rammer.

På Granvej står vi overfor en spændende fremtid. Til september 2024 flytter vi til et nybygget botilbud, som er ved at blive bygget på samme matrikel, hvor vi bor nu. Processen 'Den gode flytning' er i højsædet, og vi er allerede godt i gang med brainstorming, processer m.m., så beboerne og personalegruppen får stor medindflydelse og inddragelse i at skulle flytte til nye dejlige faciliteter.

Hvem er du?

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, pædagog eller sygeplejerske eller er i gang med én af disse uddannelser
  • Du kan lide at være en del af at arbejde fagligt med vores målgruppe og rusmiddelområdet
  • Du lægger vægt på at dokumentere, være nysgerrig og vidensdele med dine kollegaer
  • Du kan håndtere, hvis en beboer føler sig presset og reagerer verbalt eller fysisk
  • Du er dig selv, også når hverdagen er uforudsigelig
  • Du ønsker et job, der udfordrer dig fagligt og menneskeligt
  • Du trives med en omskiftelig dag med alsidige opgaver, og hvor to dage sjældent er ens
Hvem er vi?
Vi er pt. 15 kontaktpersoner, to aktivitets- og beskæftigelsesmedarbejdere, fire faste nattevagter, syv faste vikarer, syv timelønnede medarbejdere og et erfarent lederteam på to.

Vi er stolte af såvel vores fine trivselsundersøgelse for 2023 og en meget flot tilsynsrapport fra Socialtilsynet og tilsyn fra Ombudsmanden.

Vi er en kollegagruppe med et stort arbejdsfællesskab med højt til loftet og plads til humor og forskelligheder. Du vil få en god og ordentlig introduktion til alt, hvad det indebærer at være fast vikar på Granvej.

Vi arbejder efter Københavns Kommunes værdigrundlag om borgernes rettigheder, respekt, værdighed, omsorg samt samarbejde og høj kvalitet i indsatsen.

Vi tilbyder

  • overvejende weekendvagter i tidsrummet kl. 07.00–23.00 enten i en fast kadence eller efter aftale.
  • en ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på min to timer (dvs. som minimum en vagt á otte timer på en måned). Herudover honoreres du med ekstratimer.
  • et helt unikt arbejdsfællesskab, hvor du arbejder sammen med gode kompetente kollegaer, som løfter i flok.
  • praktisk erfaring til dig, som er under uddannelse eller vil bevare dine nuværende kompetencer.
  • en god introduktion som fast vikar på Granvej.
Løn- og ansættelsesforhold
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om Ny løn. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter udvidet straffeattest og anvender referencer som en del af rekrutteringsprocessen.

Stillingen er ledig pr 1. marts 2024.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Anne-Grethe Juhl på 2146 5938 eller konstitueret afdelingsleder Agata Jankowska på 5143 5631.

Du er også velkommen til at læse mere om os på vores hjemmeside: Granvej | Socialpsykiatri København (kk.dk)

Søg via linket senest onsdag den 17. januar 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 23. januar 2024 fra kl 09.00 med deltagelse af ledelses-, medarbejder- og eventuelle beboerrepræsentanter.

Log ind