Jobarkiv

Tandlæge
  • Horsens Kommune
  • Borgmesterbakken 26 1, 8700 Horsens
Er du vores nye tandlæge kollega i Tandplejen i Horsens kommune?

Da vores gode kollega Maja har fået job i gåafstand fra sin bopæl i Århus, har vi brug for dig.
Brænder du for sundhedsfremme og forebyggelse, og vil du være med til at skabe tandsundhed for både børn & unge, så er dette job lige noget for dig.

Det er en fast stilling, men et vikariat er også muligt fra den 1. februar 2024 på 14 t (tirsdag og torsdag) eller færre timer efter aftale.

Maja skriver dette om jobbet:
”I Gedved ligger en lille skoleklinik, hvor der trods den lidt lave højde til loftet på klinikken er plads til alle - og snart er der plads til en ekstra. Den lille klinik huser mange gode personligheder, som altid står klar til at hjælpe dig og altid møder dig med et smil. Vi er opmærksomme på hinanden, hjælper hinanden og er gode til at bevare overblikket, så når hverdagen kan føles travl, vil du aldrig føle dig alene. Sparring er en naturlig del af hverdagen, og vi hele tiden er med til at gøre hinanden bedre. Så hvis du mangler en arbejdsplads, hvor fagligheden er høj, og hvor du kommer til at stå dine kollegaer nær, så er Gedved et sted for dig.”

Om klinikken.
Gedved klinikken har tilknyttet ca. 3.000 børn- og unge patienter. Du vil blive en del af et team på 3 tandlæger, en tandplejer og 6 og klinikassistenter, der har fokus på samarbejde, udvikling og et godt arbejdsmiljø

Om Tandplejen
Vi er en stor tandpleje med ca. 21.000 børn og unge og ca. 1.000 omsorgs-special- og socialtandpleje patienter, hvor alle former for behandling udføres, også narkosebehandlinger og kirurgi. Vi har fokus på løbende teknologisk udvikling i form af mikroskop, CBCT og digitale scannere på centralklinikken.
Vi ser det som vores primære opgave, at børn og unge får gode tandplejevaner. Når behandling bliver nødvendigt, er det vigtigt for os, at det bliver så god en oplevelse for patienten som muligt. Derfor har vi en tandlæge, der er uddannet i klinisk hypnose som en hjælp til angst patienter.

Vi søger en tandlæge der:
  • Har erfaring men det er ikke et krav. Er du nyuddannet, er du også velkommen til at søge
  • Kan arbejde selvstændigt og trives i en travl hverdag
  • Er positiv, udadvendt og initiativrig

Vi tilbyder:
  • Udfordring og ansvar i et spændende og varieret job
  • Faglig udvikling og sparring
  • Gode efteruddannelsesmuligheder
  • En socialt sammentømret klinik med uformel omgangstone, hvor man interesserer sig for hinanden men med patienterne i fokus.

Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Yderligere oplysninger:
Gives gerne ved henvendelse til tandlæge Vibeke tlf.nr 7629 7259 fra den 5.1.24
eller mail vw@horsens.dk


Ansøgningsfrist: onsdag den 10.januar 2024

Ansættelsessamtaler: Den 16.januar fra kl.15.30 på Gedvedklinikken, Kirkevej 16, 8751 Horsens

Vi indhenter Børneattest på den person, som vi ønsker at ansætte.

Ansøgninger med eksamensbevis og dokumentation for erfaring modtages kun elektronisk via linket
 

Log ind