Jobarkiv

Bostedet Nordlys søger tilkaldevikarer med pædagogisk baggrund eller erfaring
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København NV
Vil du være en del af et botilbud i udvikling og med et fagligt stærkt arbejdsfællesskab og et dynamisk og åbent arbejdsmiljø?

Vil du tage del i vores udvikling af dokumentationsindsatsen for borgerne?

Så ring og hør nærmere eller send allerede nu din ansøgning!

Vi søger snarest muligt energiske og kompetente tilkaldevikarer, der vil være med til at gøre en positiv forskel for borgerne på Nordlys.

På Bostedet Nordlys bor der 12 voksne udviklingshæmmede borgere fordelt på 3 forskellige afdelinger med 4 borgere på hver afdeling. Borgerne har alle diagnoser inden for autismespektret.

Bostedet Nordlys er en del af COS, Center for Omsorg og Specialpædagogik beliggende på Fussingsvej 23, 2300 København S.

Stillingerne er med start snarest muligt, og arbejdstiden ligger mellem kl. 6.00-23.00.

For borgerne gælder, at de er udfordrede kognitivt og i en grad, der betyder, at de kan havne i situationer, hvor selvskade og udadreagerende adfærd er deres eneste handlemulighed. Medarbejderne har derfor en væsentlig opgave i at skabe rammer for borgerne, hvor selvskade og udadreagerende adfærd forebygges.

Borgerne er på hver deres niveau deltagende i de hjemlige opgaver så som madlavning, indkøb og rengøring med støtte fra medarbejderne.

Det er af afgørende betydning for borgernes oplevelse af livskvalitet, at der skabes muligheder for medbestemmelse, oplevelser og hygge tilrettelagt på en måde, der beriger den enkeltes liv.

Hos os arbejder vi med

  • dagstruktur, metodebeskrivelser og delmål for den enkelte borger
  • at sikre tryghed og stabilitet i borgerens hverdag ud fra en fælles pædagogisk tilgang
  • anerkendende, neuropædagogisk, strukturpædagogisk og relationspædagogisk tilgang
Vores nye kollega
Vi ser gerne, at du har kendskab til målgruppen og erfaring med at arbejde på et bosted, men det vigtigste er din motivation for at arbejde med målgruppen.

Borgerne har brug for engagerede medarbejdere, der er i stand til at fastholde struktur og skabe stabilitet i borgernes hverdag.

Det er vigtigt, at du trives i et alsidigt arbejdsmiljø med mange bolde i luften og kan indgå i tværfagligt og professionelt samarbejde.

Du er en medarbejder, som

  • har forståelse for og gerne erfaring med at arbejde med struktur, mål og metode
  • har evner for overblik, tydelig kommunikation og lyst til at arbejde i en struktureret hverdag
  • er ansvarsbevidst, nærværende og stabil
  • har it-kundskaber på brugerniveau
  • har god energi og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder

  • Engagerede kollegaer og faglig sparring
  • En velfungerende arbejdsplads, som du kan være med til at præge
  • Dynamisk og åbent arbejdsmiljø
  • Røgfri arbejdstid
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Se gerne flg. videoer

Mosaik - bliv en del af Borgercenter-handicap:
https://www.video.kk.dk/video/86441563/alt-det-vi-elsker-ved-vores-arbejde

”Vi har hjertet på rette sted”:
https://www.video.kk.dk/video/86441239/vi-har-hjertet-med-nar-vi-gar-pa

”Vi giver os fult ud”:
https://www.video.kk.dk/video/86441347/vi-er-passionerede-medarbejdere-der

”Vi går bag om adfærden”:
https://www.video.kk.dk/video/86441156/adfaerd

Mere information
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helene Jensen på 2619 5309.

Søg via linket senest mandag den 23. oktober 2023
Vi forventer at afholde samtaler i uge 43 og 44.

Log ind