Jobarkiv

Pædagogmedhjælper til Specialfritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen kat. 1
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København NV
Vil du have et job i et fritidstilbud med spændende projekter? Vil du være med til at sætte dit præg på en institution i hastig udvikling, og er du engageret og dygtig til at danne relationer og til pædagogisk arbejde med børn med særlige behov? Så er denne stilling måske det helt rigtige for dig

Hvis du ikke har kendskab til specialområdet, har du her en fin mulighed for at stifte bekendtskab med et fagligt velfungerende specialfritidstilbud.

Vi er en lille institution og har p.t. ansat fem pædagoger, en pædagogisk assistent, to pædagogmedhjælper, en pædagogstuderende samt en PAU-studerende.

Medio november måned 2023 flytter vi ind i vores nybyggede institution bag skolen, så der er også mulighed for at få indflydelse på indretningen og få erfaring med dette.

Vi er normeret til 55 børn og unge fra 0-10.klasse. P.t. har vi 53 børn indskrevet. De går alle i specialklasserækken på Dyvekeskolen og har primært indlærings- og koncentrationsvanskeligheder – ADHD og autismespektrum forstyrrelser/diagnoser.

Vi er opdelt i tre grupper, og grupperne har samarbejde på tværs efter behov, og hvad der giver mening.

Vi har åbent fra kl. 07.00-17.00 og aftenåben hver onsdag til kl. 20.00 for de ældste børn. Alle ansatte indgår i et rul, så man har en til to sene onsdagsvagter fordelt på 6 uger.

Vi har et udvidet samarbejde med skolen. Pædagoger samt medhjælpere har ca. seks ugentlige lektioner i skolen samt ifm. ture, temaemner og lignende.

Formiddagene bliver bl.a. brugt til møder, planlægning, skriftligt arbejde, forberedelse til dagen, praktisk arbejde og kontakt ud af huset.

Man bliver ansat til hele huset, men de aktuelle stillinger er i børnegruppen, som går i 3.-10. klasse (fordelt på to grupper).

Vi arbejder ud fra børnenes behov for struktur og rammer bl.a. med low-arousal, kat-kassen, boardmaker, dagskemaer, trin for trin, med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau. Vi prøver hele tiden på at dygtiggøre os og udvikle vores pædagogik.

Vi forventer, at du

  • har gåpåmod samt nysgerrighed på ovennævnte målgruppe
  • har et åbent sind, overskud, indlevelsesevne, nærvær, stabilitet og evner at reflektere personligt
  • har engagement både i det pædagogiske arbejde samt i personalesamarbejdet
  • er god til at lytte, kommunikere og samarbejde
  • er god til at igangsætte og ikke mindst deltage i lege med børn
  • er omstillingsparat med et godt overblik
Vi tilbyder

  • et hus, der lægger vægt på faglighed og et tæt samarbejde med forældrene
  • tværfagligt samarbejde med bl.a. skole, psykologer og sagsbehandlere
  • samarbejdsmøder med lærerne
  • supervision fra PPR
  • høj grad af medindflydelse og ideudvikling af dagligdagen i institutionen
  • en personalegruppe, som vægter humor
  • en arbejdsplads, som vægter det psykiske arbejdsmiljø højt
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 30 timer ugentligt. Ansættelse hurtigst muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Bilag
Eksamensbevis og evt. anbefalinger og referencer bedes vedhæftet ansøgningen.

Skriv gerne hvilken af stillingerne du ønsker, eller hvis du ønsker at søge begge.

Yderligere oplysninger
Læs mere om fritidsinstitutionen her: https://dyveke.aula.dk/

Specialfritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen ligger på Røde Mellemvej, 2300 København S. Tlf.: 3297 2523.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder for skolens specialklasserække Karina Dalgaard Berthelsen på 6181 8282 eller pædagog på fritidshjemmet Lasse Lee Elleby på 6185 7066.

Søg via linket senest torsdag den 19. oktober 2023
Samtaler forventes at blive afholdt den 25. oktober 2023.

Log ind