Brænder du for at se mennesker udvikle faglig stolthed og vokse – både som fagpersoner og som mennesker?
Har du blik for struktur, kvalitet og detaljen og kan du skabe følgeskab og sætte retning gennem stærke relationer?
Så er det måske dig, der skal være vores nye uddannelsesleder for Lager- og Transportuddannelserne hos ZBC Slagelse.
Om jobbet
Som uddannelsesleder bliver du en del af en ambitiøs erhvervsskole, der vægter den tætte kobling mellem uddannelser og erhvervsliv højt.
Du bliver en del af et ledelsesteam med seks andre uddannelsesledere, som alle refererer til uddannelseschefen.
Herudover indgår du i et større lederfællesskab på tværs af ZBC’s lokationer, hvor vi løbende drøfter og udvikler vores fælles ledelsesgrundlag samt det pædagogiske og didaktiske fundament.
I tæt samarbejde med engagerede undervisere – og med støtte fra uddannelseschefen – får du ansvaret for at drifte og udvikle følgende uddannelser inden for Lager og terminaluddannelsen, Entrepenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, Vejgodstransportuddannelsen, Lastvognsmekaniker og Personvognsmekaniker
Uddannelserne er organiseret i 4 teams med 4-6 undervisere i hvert team.
Dine opgaver
Dine opgaver vil omfatte at være personaleleder for ca. 15–20 medarbejdere og have ansvar for den daglige drift, herunder koordinering af skema-, uddannelses- og undervisningsplaner.
Du vil fungere som sparringspartner for både erfarne og nyere undervisere, så undervisningen afspejler nutidens krav til pædagogik, didaktik, faglighed og bæredygtighed, samtidig med at du støtter og udvikler medarbejdere gennem nærværende og tydelig ledelse.
Det er derfor vigtigt, at du både har god forståelse for bekendtgørelser, uddannelsesordninger og anden lovgivning i praksis, fungerer som bindeled til virksomheder, brancher og faglige organisationer, og samtidig skaber interesse for vores uddannelser – herunder rekruttering af elever.
Derudover vil du indgå i budgetlægning samt opfølgning på regnskab og resultater, anvender data som grundlag for beslutninger, bidrager til et godt læringsmiljø, der understøtter elevers udvikling og trivsel, udvikler og sikrer kvaliteten af uddannelserne og understøtter implementeringen af ZBC’s strategiske retning.
Om dig
Du er nysgerrig på mennesker og motiveres af at skabe udvikling i fællesskab med andre. Som leder er du nærværende, inddragende og tydelig – du skaber retning og får tingene til at ske i samarbejde med dine medarbejdere.
Vi forestiller os, at du:
Ansættelse
Stillingen er en fastansættelse med start snarest muligt og senest den 1. januar 2026.
Ansættelsen sker jf. cheflønsaftalen i staten med mulighed for forhandling af sammensætningen af
Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted vil være ZBC, Dalsvinget 18, Slagelse. Der må forventes mødeaktivitet hos virksomheder og på ZBC’s øvrige lokationer. Kørsel i egen bil er nødvendig.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Vil du være med?
Hvis du har lyst til at være med til at udvikle fremtidens lager- og transportuddannelser – og gøre en forskel for både elever og medarbejdere – så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du ansøge ved at klikke på "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og uploade din ansøgning, dit CV og relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 19. november 2025, kl. 12.00. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Der vil blive afholdt to ansættelsessamtaler, og du skal være indstillet på at gennemføre en personlighedsprofil og casebesvarelse i forbindelse med anden samtale.
1. samtale afholdes mandag den 24. november 2025
2. samtale afholdes torsdag den 27. november 2025
Vi opfordrer kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Michael Bang Dyrehave, Uddannelseschef på telefon 2583 0575 eller på mail mbdy@zbc.dk.
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål.
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.