ZBC Roskilde søger en faglig og kreativ kok, cater eller ernæringsassistent til Food Hall

fuldtid
ZBC Roskilde søger en faglig og kreativ kok, cater eller ernæringsassistent til Food Hall
  • Zealand Business College
  • Selandia Park 6 4100 Ringsted

Vi søger pr. 1. januar 2026 en faglig og kreativ medarbejder til vores Food Hall i Roskilde.

Du har ambitioner og lyst til at udvikle dig – og du tænker ud af boksen. Kan du opfylde dette, er det måske dig, vi mangler i vores team.

Baggrund for Food Halls
Siden august 2017 har ZBC drevet konceptet ”Food Halls” i Roskilde, Køge, Ringsted, Slagelse, Næstved og Holbæk.

Formålet med Food Halls er at styrke de tidligere kantiner, og skabe en platform samt et åbent værksted for elevernes læring.

Siden opstarten har konceptet hævet kvaliteten af det, der produceres i de enkelte Food Halls, samtidig med at eleverne inddrages aktivt i produktionen. Det giver en mere realistisk og motiverende læring.

Food Halls har desuden skabt synergi mellem grundforløb og hovedforløb på uddannelserne gennem visuelle og fysiske ændringer, der har haft en positiv indflydelse på medarbejdere og elever.

Om jobbet
Til vores Food Hall i Roskilde, hvor teamet dagligt bespiser omkring 300 gæster i både Food Hall og konferencecenter, søger vi en fagligt stærk og kreativ person.

Teamet består af otte medarbejdere, som alle brænder for at give vores gæster og elever den gode oplevelse hver gang.

Du skal kunne arbejde både i det kolde og det varme køkken, da vi roterer mellem partierne. Vi har fokus på mad lavet fra bunden med gode, friske råvarer.

Vi forventer, at du er passioneret, fleksibel og nytænkende inden for dit fag.

Om dig
Du er morgenfrisk, mødestabil, serviceminded, ansvarlig og grundig – og du bevarer overblikket, selv i pressede situationer.

Vi forventer, at du:

  • har solid erfaring fra branchen samt gyldigt hygiejnebevis

  • er en dygtig og engageret kok, cater eller ernæringsassistent med faglig stolthed

  • er kompromisløs, når det gælder kvaliteten af den mad, vi serverer

  • har gode samarbejdsevner og er pligtopfyldende

  • er villig til at rotere mellem forskellige funktioner (koldt, varmt, salat)

Vi tilbyder dig
Et spændende og inspirerende job med mange udfordringer, gode udviklingsmuligheder og et stærkt kollegialt fællesskab.

Ansættelse
Ansættelsen er på fuld tid med forventet tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst indgået mellem Staten og 3F eller Kost- og ernæringsforbundet (afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund).

Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 7.00–14.30 + en ugentlig aftenvagt kl. 11.30–18.30, samt eventuelle aftenarrangementer alt efter behov

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted bliver Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest d. 10. november 2025. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende. Beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Mathias Book, Leder af Food Hall Roskilde, tlf. 41 72 13 50, e-mail: mbo@zbc.dk

Lasse Kruuse, Områdechef Food Halls, tlf. 41 72 10 14, e-mail: lkru@zbc.dk

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål.

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.

Log ind