Vil du være med til at drifte og videreudvikle Region Sjællands nye Zabbix-platform? Er du teknisk nysgerrig, stærk til scripting og visualisering og trives du i et fagligt stærkt og samarbejdsorienteret miljø? Så er det dig, vi leder efter!
I Koncern Digitalisering i Region Sjælland har vi etableret et nyt Zabbix-team, som skal sikre effektiv 24/7 overvågning af regionens IT-infrastruktur. Vi har netop udskiftet vores tidligere SolarWinds Orion-løsning med en helt ny Zabbix-baseret overvågningsplatform.
Den nye platform markerer et vigtigt teknologisk skifte og danner grundlaget for fremtidens overvågning i Region Sjælland. Den skal nu videreudvikles og udbygges med nye funktioner, integrationer og visualiseringer, så den i endnu højere grad understøtter proaktiv drift og forretningsbehov.
Teamet får tre dedikerede medarbejdere, der sammen skal:
Du bliver en del af Koncern Digitaliserings infrastrukturområde, hvor samarbejde, faglig udvikling og høj kvalitet er i centrum.
Teknisk indsigt og evne til at omsætte data til værdi
Vi søger dig, der har erfaring med IT-drift og infrastruktur, fx netværk, servere, databaser eller applikationer og som forstår, hvordan overvågning understøtter stabil og effektiv drift. Du har måske kendskab til ITIL-processer som incident-, problem- og change management, eller du er nysgerrig på at lære mere.
Det vigtigste for os er din nysgerrighed, dit engagement og din evne til at omsætte komplekse data til brugbar indsigt for kollegaer og beslutningstagere. Derfor forestille vi os også, at du har blik for, hvordan overvågningsdata kan bruges aktivt til at forbedre kvalitet og forebygge problemer og du trives med at samarbejde bredt i organisationen.
Scripting, visualisering og samarbejde i fokus
Du har lyst til at arbejde med tekniske værktøjer og scripting, måske har du erfaring med Zabbix eller lignende overvågningsplatforme, eller med Python, Bash eller PowerShell? Du synes, det er spændende at automatisere og effektivisere opgaver, og du er ikke bange for at lære nyt. Kendskab til Grafana, Linux, API’er eller databaser som PostgreSQL og MySQL er en fordel, men ikke et krav. Vi skal nok sørge for oplæring.
Du kommunikerer klart og forståeligt med både tekniske og ikke-tekniske kollegaer, arbejder systematisk og analytisk, og bevarer overblikket, når det går stærkt. Du er en kvalitetsbevidst teamplayer, der trives i et miljø præget af samarbejde, videndeling og fælles ambitioner.
Åben omgangstone og engageret fagligt miljø
Du bliver en del af et nyt og ambitiøst team, hvor du får stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med overvågning, automatisering og datavisualisering. Vi tilbyder:
Læs mere om os og vores arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdssted i Ringsted. Der vil være mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.
Interesseret?
Send os din ansøgning og CV til os senest fredag den 31. oktober 2025. Vi afholder samtaler løbende og ønsker ansættelse hurtigst muligt.
På baggrund af stillingens karakter og ansvarsområder gør vi opmærksom på, at vi, inden du kan tiltræde i stillingen hos Koncern Digitalisering, indhenter en straffeattest.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Dennis Fagerstrøm Petersen på telefon 93 57 47 81 eller mail denpe@regionsjaelland.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.