Weekendafløsere til Lerbæk Torv Centerboliger i Køge

deltid
Weekendafløsere til Lerbæk Torv Centerboliger i Køge
  • Køge Kommune
  • Lerbæk Torv 42, 4600 Køge
Er du god til at yde omsorg og hjælpe andre? Og er du interesseret i at blive weekendafløser – gerne med vagter fast hver 2. eller 3. weekend?

Så har vi et fleksibelt og meningsfuldt afløserjob til dig – fx til dig, der er under uddannelse som sygeplejerske eller SSH/SSA. Du søger nemt jobbet som afløser ved at besvare fire spørgsmål – resten tager vi til samtalen.

Vi tilbyder dig

Vi søger weekendafløsere til både dag- og aftenvagter. Som afløser varetager du basal pleje og omsorg hos vores beboere i egen centerbolig centralt i Køge.

På Lerbæk Torv Centerboliger går vi hver dag på arbejde for at bistå vores beboere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Hos os får du:

  • God introduktion og grundig oplæring i både pleje-, omsorgs- og praktiske opgaver. Samt oplæring i forflytning.
  • Et fleksibelt job, hvor du selv vælger dine vagter.
  • Sparring med erfarne kolleger, der gerne deler ud af deres viden og erfaring
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi bakker op om hinanden – også vores afløsere!
Hvem er vi

Hos Lerbæk Torv Centerboliger er vi ca. 40 fastansatte medarbejdere med baggrunde som SSH, SSA og sygeplejersker samt et hold af faste afløsere – og du vil få et tæt samarbejde med os alle.

Vi bor i gode rammer centralt i Køge og ligger tæt på offentlige transportmuligheder.

Hvem er du

Vi forestiller os, at du er studerende (gerne sygeplejerskestuderende eller SSH- og SSA-elever), eller måske er du pensioneret inden for faget, men ønsker stadig lidt timer.

Det vigtigste er, at du:

  • Er mødestabil og overholder dine aftaler
  • Har lyst til at lære og bidrage til vores høje faglige standard
  • Har et hjerte, der banker for at gøre en forskel for andre mennesker
Ansøgning og vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du vil få tjenestested på Lerbæk Torv 42, 4600 Køge.

Vi søger weekendafløsere til opstart hurtigst muligt. Vi indkalder til samtale løbende, så søg gerne hurtigst muligt og senest søndag den 14. september 2025.

Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” og besvare de fire spørgsmål. Du skal altså ikke vedhæfte CV og ansøgning. Du vil blive bedt om at fremvise CV senere i ansættelsesforløbet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Henriette Julie Mühring Lund på mail: henriette.j.m.lund@koege.dk eller telefon 21 78 55 48.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind