Webmaster med teknisk tyngde og flair for formidling

fuldtid
Webmaster med teknisk tyngde og flair for formidling
  • Nationalmuseet
  • Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K
Er du typen, der elsker og har erfaring med at bygge webløsninger, der ikke bare virker, men også engagerer? Har du lyst til at have en nøglerolle i at få kulturarv og forskning ud over rampen i digitale formater, der både fanger og formidler? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en skarp og selvkørende webmaster, der kan drive og udvikle tre nye websites, hvor vi formidler vores forskning, samlinger, konservering og bevaring.

Dine løsninger skal være teknisk stabile, brugervenlige og digitalt levende, og indholdet skal være målrettet dem, der bruger vores viden i praksis.

Til daglig arbejder du tæt sammen med forskere, konserveringseksperter og videnskabsjournalister for at sikre, at vores digitale indhold både står solidt fagligt og taler klart til målgruppen. Samtidig spiller du tæt sammen med kolleger, der har fokus på museets gæstevendte og kommercielle univers. Det gælder især den tekniske udvikling og digitale specialfunktioner.

Stillingen er forankret i Organisation og Kommunikation. Vi består af en chef, tre journalister, en udviklingskonsulent – og dig. Vi arbejder tæt sammen og lægger vægt på faglig sparring, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsområde

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Sørge for webpublicering og opsætning af sider og indhold sammen med forskere og videnskabsjournalister
  • Drive og videreudvikle de tre nye websites for området forskning, samlinger og bevaring
  • Samarbejde med forskere og videnskabsjournalister om struktur, indhold og formidling af kompleks viden
  • Supportere en velfungerende og brugervenlig digital platform med fokus på stabil drift og videreudvikling
  • Optimere tilgængelighed og brugeroplevelsen – særligt ift. at gøre komplekst indhold tilgængeligt og engagerende for forskellige målgrupper
  • Varetage webpublicering, SEO-optimering og analyse af brugeradfærd
  • Vurdere og prioritere tekniske udviklingsønsker (fx nye funktioner, forbedringer) i tæt samspil med det øvrige webteam
Kvalifikationer

Vi søger en kollega, der:

  • Har en lang videregående uddannelse inden for digitale medier eller IT
  • Har erfaring med drift og udvikling af websites – særligt fagligt eller indholdstungt web
  • Er webfaglig kompetent og gerne med erfaring i headless CMS (Sanity er en fordel)
  • Har forståelse for, hvordan faglig og kompleks viden bedst formidles digitalt
  • Kan samarbejde med både teknikere, forskere og journalister – og trives i krydsfeltet mellem faglighed og formidling
  • Har erfaring med SEO, analyse og weboptimering, såvel som webtilgængelighed
  • Har en struktureret og systematisk tilgang til opgaver – og gerne erfaring med projektstyring
  • Arbejder struktureret, er selvkørende og god til at følge opgaver helt til dørs
  • Kan navigere sikkert i en kompleks organisation med mange interessenter med høj specialisering
  • Har blik for at skabe rød tråd i formidlingen – fra ideudvikling til eksekvering – i samarbejde med videnskabsjournalist og fagpersoner og selv kan producere indhold, når der er brug for det.
  • Er initiativrig, nysgerrig og motiveres af at gøre viden tilgængelig og relevant
Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet er Prinsens Palais i det indre København. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med mulighed for hjemmearbejde. Vi har flekstid.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Overenskomst for Akademikere i Staten.

Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. september 2025 eller snarest derefter.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest tirsdag den 24. juni 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos kommunikationsmedarbejder Thea Bidstrup Bjørnholt mobil 4120 6157.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseets formål er altid at være på opdagelse, og at arbejde på at være mere for flere. Vores fyrtårne er Værdifulde oplevelser, Levende viden og Bæredygtigt liv. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk






Log ind