Web-studentermedarbejdere til kommunikationsteam på Københavns Universitet

deltid
Web-studentermedarbejdere til kommunikationsteam på Københavns Universitet
  • Københavns Universitet, HR Søndre City
  • Njalsgade 80, 2300 Kbh. S
Vil du være med til at kommunikere til studerende og undervisere på KU med god information om studier og studieliv? Kunne det være interessant at arbejde med webkommunikation og redigering? Og er du frisk på også at lave forskellige uddannelsesadministrative opgaver efter behov? Vi søger 2 studerende til at lave uddannelseskommunikation til studerende på Københavns Universitet. I vores team er samarbejde og høje ambitioner vigtige nøgleord, og vi står klar med oplæring, vejledning, sparring og godt humør.

Hvad bliver dine opgaver?

  • Redigere og oprette nye tekster på Studieinformation og på KUnet (KU’s intranet)
  • Udarbejde materiale til nyheder, arrangementer, studiebeskeder, infoskærme og bannere til studerende og undervisere
  • Indgå i tæt samarbejde med dit kommunikationsteam og kommunikationskolleger på hele KU
  • Overvåge de data, vi får fra vores brugertilfredshedsanalyser
  • Hjælpe kolleger på KU med kommunikationsopgaver og svare på mails i vores fællespostkasse, hvor vi får opgaver og spørgsmål fra andre på og uden for KU
  • Assistere i arbejdet med grafisk materiale til vores kommunikation, fx i Canva eller Photoshop
  • Diverse understøttende administrative opgaver af generel karakter
Du bliver en vigtig del af vores team, og du vil tit bruge dit perspektiv som KU-studerende i opgaverne hos os. Efterhånden som du lærer opgaverne at kende, får du mulighed for at få mere ansvar og arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Hvem er du?

  • Du studerer på KU og interesserer dig for kommunikation
  • Du har interesse for målgruppeorienteret kommunikation
  • Du er struktureret og systematisk i din arbejdsform og god til at afslutte opgaver
  • Du er løsningsorienteret og kan sætte dig ind i brugers problematikker og behov
  • Det er en bonus, hvis du har mod på billedredigering og lettere grafisk arbejde
  • Du har mod på at blive oplært i vores intranetsystem (SharePoint), statistikværktøj osv.
  • Du spørger om hjælp, når du er i tvivl
  • Du kan lide at have en stor kontaktflade og samarbejde med mange mennesker
Vi forventer ikke, at du kan det hele i forvejen, men at du har mod på at lære, tør spørge om hjælp og fortælle os om studerendes behov. Vi er optaget af at kommunikere klart og imødekommende til KU’s studerende og vores samarbejdspartnere, og det glæder vi os til, at du kan hjælpe med.

Om os
Du bliver en del af kommunikationsteamet i Studieliv og Studiestøtte, som understøtter uddannelsesområdet. Vi koordinerer fælles kommunikation til KU’s studerende, og løser kommunikationsopgaver for andre sektioner i vores område i samarbejde med kommunikationskolleger på campus.
Læs mere om Studieliv og Studiestøtte.
På en arbejdsdag hos os arbejder du tæt sammen med to kommunikationsmedarbejdere og derudover vores kommunikationskolleger på campus. Vi bor lige ved Søndre Campus, hvor du vil møde et fagligt ambitiøst team, som vægter hjælpsomhed, sparring og en afslappet tone højt. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med dit skema og dine eksamensperioder.

Vil du vide mere om stillingen?

Vi besvarer gerne spørgsmål til stillingsopslaget. Du kan kontakte kommunikationsmedarbejder Lene Kvist på tlf. 2130 9632 eller kommunikationsmedarbejder Morten Nielsen tlf. 2875 29 90

Ansøgning

Send din ansøgning via jobsiden (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget) sammen med dit CV, en aktuel indskrivningsbekræftelse og en aktuel karakterudskrift.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 25. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i umiddelbar forlængelse af fristen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.

Stillingerne er tidsubegrænsede. Startdato for begge stillinger er 1/1-26 eller snarest muligt derefter, men arbejdstiden varierer. For stillingerne gælder

  • For stilling nr. 1 tilbyder vi en arbejdstid på 8 timer ugentligt i januar 2026. Herefter vil arbejdstiden være 15 timer om ugen
  • For stilling nr. 2 tilbyder vi en arbejdstid på 15 timer ugentligt.
I ansøgningen må du gerne angive, hvilken af de to stillinger du er interesseret i, eller om du er interesserede i begge stillinger.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Randi Nielsen (tlf. 3532 2878) samt teamet af tillidsrepræsentanter (tr-hk-indreby@adm.ku.dk). Du kan også læse mere her

Log ind