Som Warehouse Coordinator hos Kanadevia Inova Denmark i Holsted starter din dag som regel med at sikre, at alt på lageret i Holsted kører som det skal.
Du har styr på varerne, kvaliteten og flowet, og du er en vigtig brik i en værdikæde, der gør en mærkbar forskel for kunderne, fordi vi lever af at levere de rigtige reservedele til rette tid.
Du har en aktiv arbejdsdag, hvor du både bruger dine hænder, din ordenssans og dit overblik. Du er en del af et team, hvor samarbejde og ansvarlighed er en naturlig del af kulturen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du trives med fysisk arbejde og kan lide at have styr på detaljerne. Du holder hovedet koldt, når der er travlt, og du tager ansvar for dine opgaver. Du er fleksibel, samarbejdsvillig og har en god portion ordenssans.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Plukning og pakning af ordrer
Modtagelse og registrering af varer
Lastning og losning af lastbiler
Lagerstyring og optælling
Kvalitetskontrol og dokumentation
Kørsel med gaffeltruck (gyldigt B-certifikat)
Vi forventer, at du:
Har grundlæggende IT-færdigheder (dataindtastning, e-mail, navigation i Microsoft 365)
Har erfaring med lagerstyringssystemer (WMS) som TraceLink, IFS eller SAP er en fordel
Kan dansk på et niveau, hvor du forstår sikkerhedsinstruktioner
Kan engelsk på et niveau, der gør dig tryg i en international virksomhed
Måske kan tysk - ikke et krav, men en bonus
Om Kanadevia Inova Denmark
Kanadevia Inova er en global leder inden for grøn teknologi og cirkulær økonomi. Vi hjælper med at omdanne affald til energi og værdifulde ressourcer gennem avancerede løsninger. I Danmark servicerer vi primært Norden og Baltikum, og vores vigtigste opgaver er at levere service, reservedele og digitale løsninger til affalds-til-energi- og biogasanlæg – med fokus på sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed
Eller som vi siger: “No waste gone to waste!”
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV via linket herunder. Vi holder samtaler løbende og lukker annoncen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at søge.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager People & Culture Carina Smedegaard på 4011 3722.