VVS-montør/reparatør

fuldtid
VVS-montør/reparatør
  • Region Nordjylland
  • 9900 Frederikshavn
VVS-montør/reparatør
VVS-montør/reparatør til Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn.
Teknisk Afsnit ved Regionshospital Nordjylland søger ny medarbejder.
Er du uddannet VVS-montør eller tilsvarende, har du interesse for et meget alsidigt arbejde og vil du gerne være den del af et kompetent og professionelt team med et godt arbejdsmiljø, så har vi lige nu en VVS-montør stilling, vi skal have besat snarest.

Din hverdag ved Teknisk Afsnit
Som ansat i Teknisk Afsnit, vil du indgå i et tværfagligt team, som til enhver tid skal sikre, at hospitalet kører 24/7, fremstår proffesionelt og sikrer den bedste service og pleje af patienterne. Du vil opleve en alsidig og afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver og spændende udfordringer. To dage er sjældent ens, og vi står ofte over for opgaver, der kræver handling her-og-nu. Regionshospitalet Nordjylland er en stor arbejdsplads, og som ansat i Teknisk Afsnit får du stor kontaktflade til både hospitalets mange ansatte og til eksterne samarbejdspartnere. Vi har en travl hverdag, hvor der tit er mange bolde i luften på samme tid, og hver der forventes, at opgaver gribes og behandles med blik for service og kvalitet. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på et godt humør, og hvor vi altid hjælper hinanden og er med til at skabe en god arbejdsplads, der bygger på vores værdier: indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme.

Lidt om vores ønsker til dig
Vi har brug for en medarbejder, som skal være uddannet VVS-montør eller tilsvarende. Vi stiller krav til din fleksibilitet, dit engagement og din evne og lyst til både at arbejde i teams og til at arbejde selvstændigt. Herudover ønsker vi os:
  • at du udviser overskud og har viljen til altid at være klar til at give en ekstra hånd med, når det går stærkt og hverdagen byder på ekstra udfordringer.
  • at du har erfaring indenfor reparationer og har god sans for orden og kvalitetssikring.
  • at du har god kommunikative evner, mundtlige såvel som skriftlige
  • har kendskab til Office 365 og til elektroniske apparater "mobil, computer m.v."
  • er indstillet på at bruge vores Facility Management System DaluxFM i dit daglige arbejde.
  • at du er serviceminded og altid hjælper med et smil, hvad enten det er hospitalets ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, der har brug for hjælp til stort og småt.
  • er indstillet på at indtræde i en vagtordning, hvis det bliver aktuelt. 
Hvem er vi i Teknisk Afsnit
Teknisk Afsnit ved Regionshospital Nordjylland består af 48 medarbejdere, fordelt på en bred række af kompetencer og erhvervsfaglige uddannelser, herunder tømrer, VVS-montører, maskinarbejdere, elektrikere m.m. Afdelingen varetager den daglige drift samt reparation og vedligehold af samtlige installationer og bygninger, der hører under Regionshospital Nordjylland. Hospitalet er geografisk lokaliseret med akuthospital i Hjørring, et lokalhospital med kirurgiske og medicinske funktioner i Frederikshavn, en neurorehabiliteringsenhed i Brønderslev og et gigt- og rygcenter i Skagen. Vi arbejder alle efter visionen "Et bedre liv i toppen af Danmark" og den ambition gælder både for patienter, pårørende, personale og andre samarbejdspartnere. Medarbejderne er hospitalets vigtigste ressource, og vi bestræber os på altid at tilbyde uddannelsesmæssige og kompetence udviklende aktiverer, som medarbejderne efterspørger.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst, flekstidsordning.
Det primære arbejdssted vil være i Frederikshavn, men der skal påregnes arbejdsdage på hospitalets øvrige matrikler, som anført ovenfor.
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Driftsmester René Christensen på e-mail: rene.c@rn.dk eller tlf. 21742997.
Ansøgningsfristen er d. 18. maj 2025 og der afholdes samtaler torsdag d. 22. maj 2025. Stillingen er til besættelse snarest.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Log ind