Vuggestuepædagog til Børnehuset Midtbyen – Estrupsgade 22c

fuldtid
Vuggestuepædagog til Børnehuset Midtbyen – Estrupsgade 22c
  • Silkeborg Kommune
  • Estrupsgade 22 C, 8600 Silkeborg

Børnehuset Midtbyen - Århusbakken-Midtbyen og specialområdet, afdeling Estrupsgade 22c, søger 1 pædagog pr. 1. februar 2025, eller hurtigst muligt derefter.

Estrupsgade 22c ligger i centrum af Silkeborg med nem adgang til byliv, natur og kultur. Vi bor i en dejlig bygning i én etage med en stor, skøn legeplads.

Huset kan rumme op til 32 vuggestuebørn, som er fordelt på to stuen; Brumbasserne og Ildfluerne.
I hverdagen lægger vi stor vægt på, at huset fungerer på tværs af stuerne og at vi tænker os som ét samlet hus. Derudover arbejder vi rigtig meget med, at møde børnene dér, hvor de er og med krav, som de kan honorere og som samtidig understøtter dem i deres udvikling.

Vi søger en pædagog, der er interesseret i at tage initiativer til aktiviteter i hverdagen, som kan understøtte børnenes udvikling og samtidig en pædagog, som har øje for at skabe små lommer i hverdagen, som gør at børnene oplever tilstrækkelig ro og nærvær til at folde sig ud.

Vi søger en pædagog der:

  • er uddannet pædagog, brænder for at arbejde med børn i 0-3 års alderen og sætter en ære i at være nærværende og nede på gulvet sammen med børnene
  • har erfaring med at arbejde inkluderende, og kan sikre, at alle børn bliver en del af et meningsfuldt og meningsskabende fællesskab – har øje for at skabe de små fællesskaber inde i det større fællesskab
  • er udadvendt, ansvarsbevidst og samtidig kan arbejde selvstændigt
  • kan tage hånd om egen arbejdssituation og skabe ro og nærvær 
  • kan indgå i et åbent og positivt samarbejde, hvor refleksion og sparring er en del af det daglige arbejde
  • er i besiddelse af overblik, indføling og tålmodighed
  • er fleksibel i dagligdagen i forhold til børnenes og husets behov og rytme
  • kan samarbejde på tværs i eget hus
  • kan samarbejde åbent og empatisk med forældrene i dagligdagen

 

Vi tilbyder:

  • en hverdag der er præget af varme, godt humør og er helt nede i børnehøjde.
  • faglige og reflekterende kollegaer med nysgerrighed på egen praksis.
  • et hus i stadig udvikling
  • en engageret forældregruppe, der aktivt tager del i institutionens virke
  • et hus med mange muligheder for både fysisk aktivitet og fordybelse.
  • et personale der vægter små børnefællesskaber som giver ro og nærvær.
  • en arbejdskultur, hvor der er fokus på det enkelte barn og gruppens udvikling og trivsel i inkluderende fællesskaber.
  • en personalekultur, der tager hånd om hinanden og som løbende arbejder på at sikre et godt arbejdsmiljø
  • en høj grad af frihed og ansvar for den, der har mod og evne til at tage det
  • et hus, hvor der også er plads til sjov og humor

 

Læs i øvrigt om vores spændende arbejdsplads på hjemmesiden:
https://aarhusbakken-midtbyen.silkeborg.dk/

https://silkeborg.dk/borger/boern-og-familie/trivsel-udvikling-og-laering/inklusion-og-specialtilbud


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Mette Munch på mobil 23 36 37 67 eller institutionsleder Rikke Svenningsen på mobil 30 46 37 03.

Ansøgningsfrist mandag 12. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 14. januar 2026.


Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning medsend uddannelsesbevis og gerne relevante udtalelser fra tidligere ansættelse. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Log ind