Genopslag Vil du være med til at udvikle vores vuggestue med udgangspunkt i barnets perspektiv og behov? Charlottehaven er en vuggestue normeret til 72 børn fordelt på seks stuer. Til hver stue er der tilknyttet minimum to pædagoger og to medhjælpere.
Institutionen er beliggende på Gammel Kalkbrænderivej på Indre Østerbro.
Du får En vuggestue som har et udviklingsfokus, og som har flere pædagogstuderende. Når du starter hos os, møder du faste rammer og struktur, der understøtter den pædagogiske kerneopgave.
Vi har stuemøde en gang ugentligt, hvor vi arbejder med ugeplaner og evaluering.
Vi arbejder systematisk med Sprogtrappen, TOPI, udviklingsplaner og ugeplaner i et tæt samarbejde med kollegaer og den pædagogiske leder. Vi har blik for, at de enkelte børn i kan indgå i børnefælleskaber.
Hver mandag har vi pædagogisk møde, hvor vi reflekterer over vores pædagogiske praksis og aftaler fælles tiltag.
Personalet har stor medindflydelse, og vi forventer en aktiv involvering i hverdagen, så alle børn bliver tilbudt den bedste pædagogiske kvalitet.
Vi har to legepladser, som vi benytter hver dag og et stort motorikrum med bl.a. gynger og klatrevæg.
Hverdagen er præget af positiv energi, humor, omsorg og respekt.
Charlottehaven er en del af Indre By/Østerbro Klynge F (Klynge IBØ F), som er beliggende på Indre Østerbro. Klyngen består af ni enheder med mere end 700 børn i alderen 0-6 år samt ca. 170 medarbejdere. Ledelsesteamet består af otte pædagogiske ledere og en klyngeleder. Klyngens samarbejde er velfungerende, og vi arbejder sammen om at fremme og vedligeholde en høj pædagogisk faglighed i vores enheder.
Vi ønsker af dig, at du - kan tilrettelægge et godt læringsmiljø efter børnegruppens sammensætning og behov
- indgår i et tæt forældresamarbejde på daglig basis både mundtligt og skriftligt og ved tilrettelagte samtaler – vi tilbyder alle forældre to samtaler, når barnet har gået i vuggestue i tre måneder, og igen når barnet er to år
- er med til at implementere en evalueringskultur, så vi kan udvikle vores praksis og bliver klogere på, hvad vi skal justere – i øjeblikket er vi ved at fordybe os i, hvordan pædagogen kan understøtte børnenes leg
Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv, så send os en ansøgning vedlagt CV.
Ansættelsesvilkår Ansættelsesområdet er København Kommunes børne- og ungdomsforvaltning.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter straffeattester samt reference fra tidligere arbejdssted.
Yderligere oplysninger Ønsker du yderligere information kan pædagogisk leder Susanne Thurnhuber kontaktes på 23 67 88 47.
Ønsker du at læse mere om os, kan du finde os på
Charlottehavens hjemmeside.
Søg via linket senest mandag den 27. oktober 2025