Er arbejdet med børn/unge og deres familier det, du drømmer om? Motiverer det dig at gøre en forskel for syge børn? Så kunne det være dig, vi mangler på vores nye akutte sengeafsnit
pr. 1.7.25 eller snarest muligt.
Kort om os: Faglighed, engagement og omsorgsfuld tilgang til både patienter og hinanden i en afdeling fuld af humor. Vi er et hold af 35 faglige, glade og energiske kolleger og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i vores helt nye personalegruppe. Fra juni 2025 vil alle pædiatriske patienter fra 0-18 år, der indlægges akut, blive indlagt på dette fælles afsnit, hvor vi har samlet kompetencerne fra vores to tidligere afsnit med opdelte fagområder.
Vi værdsætter faglig sparring og udvikling og ved, at lige præcis dét er særlig vigtigt, når vi skal opbygge et nyt fælles afsnit. Foruden det kompetenceudviklende arbejde arbejder vi målrettet med ”Fundamentals of Care”. Det kommer til udtryk i vores arbejde med familiecentreret sygepleje, hvor vi sætter samarbejdet med vores børn/unge og deres familier først.
På afsnittet behandles patienter med sygdomme inden for nefro-urologi, astma-allergi, lunge- og infektionsmedicin, abdominal kirurgi, ortopædkirurgi, øre-næse-hals-kirurgi, neurologi, gastroenterologi samt socialpædiatri. Således en meget bred patientgruppe, men det fordrer muligheden for at dygtiggøre sig inden for det, der særligt optager dig og kræver omstillingsparathed samt gode samarbejdsevner. Vi oplever et godt tværfagligt samarbejde i Børne- og Ungeafdelingen samt resten af hospitalet. Vi står overfor en ny og spændende tid, hvor du får mulighed for at være med til at præge et helt nyt afsnit.
Vi lægger vægt på, at du: - Har kendskab til pædiatrien og/eller lyst til at videreudvikle dine pædiatriske kompetencer
- Har lyst til at gøre en forskel for indlagte børn, unge og deres familier
- Formår at lytte aktivt samt være empatisk og imødekommende
- Evner at holde overblik i en travl hverdag og kan overskue et bredt speciale med svingende kompleksitet
- Ikke mindst er positiv, fleksibel og har gode samarbejdsevner og lysten til at bidrage til det gode arbejdsmiljø
Hos os får du bl.a.:
- 1-årigt introduktionsforløb med fokus på din trivsel og udvikling i afdelingen
- Planlagte undervisningsdage sammen med andre nyansatte i hele Børne- og Ungeafdelingen på NOH
- Et stærkt fagligt team med både nyere og erfarne sygeplejersker
- Mono- og tværfaglige konferencer dagligt
- Tværfaglige simulationstræninger
- Engageret og synlig ledelse
- God mulighed for at have indflydelse på din arbejdsplan via ”Optima”. En arbejdsplan med blandede vagter og weekendvagt hver 3. weekend.
Kontakt os: Kan du allerede nu se dig selv i vores afdeling, ser vi frem til at modtage en 10-15 linjer kort motiveret ansøgning og et CV.
Har du lyst til at se afsnittet og mærke stemningen, er du også velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak.
Kontakt oversygeplejerske Caroline Kjæmperud Mikkelsen på telefon 4829 4394 eller
caroline.kjaemperud.mikkelsen.01@regionh.dk Ansøgningsfristen er
d. 21. maj 2025 og der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området
Ved ansættelse i Børne- og Ungeafdelingen, skal der indhentes børneattest.
Kig også gerne forbi vores instagram:
https://www.instagram.com/boerneungeafdeling_1531_noh?igsh=MWwyMGVndHRqcDVmdQ==