Brænder du for at lave god og velsmagende mad fra bunden til vores 70 beboer, på Ulvsund Plejecenter i Vordingborg Kommune, har du faglig stolthed og godt humør? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger dig, der…- Er uddannet ernæringsassistent eller lignende
- Har erfaring med produktion af varm mad til ældre mennesker
- Viden om de forskellige kostformer
- Arbejder struktureret, effektivt og hygiejnisk
- Har lyst til at lave mad fra bunden med sæsonens råvarer
- Er mødestabil og trives i et køkken med humor, nysgerrighed og hvor der er højt til loftet
- Vil være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar
Dine opgaver - Daglig madproduktion til 70 beboere efter Anbefalingerne for Den Danske Institutionskost og Den Nationale Kosthåndbog
- Overholdelse af fødevarehygiejne og egenkontrol
- Tæt samarbejde med køkkenleder, kolleger og plejepersonale
Vi tilbyder - 32-34 timer ugentligt, mulighed for 37 timer
- Et stærkt team, hvor vi gør os umage – både med maden og hinanden
Arbejdstid Arbejdstiden er skiftende og ligger i tidsrummet mellem kl. 7.00-19.00 og weekendarbejde hver anden weekend.
Ansøgning Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Katrine Skovgaard Rasmussen tlf. 55 36 46 29 eller Birgit Vallebo tlf. 55 36 39 79.
Ansøgningsfrist: 19. januar 2026. Samtaler er planlagt til d. 23. januar 2026.
Tiltrædelse: 1. marts 2026. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der vil blive forlangt Straffeattest.
Vordingborg KommuneVordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!