Voksenformidler Hedensted Folkebibliotek

deltid
Voksenformidler Hedensted Folkebibliotek
  • Hedensted Kommune
  • 8722 Hedensted

Vil du være med til at gøre biblioteket til et uundværligt sted for endnu flere voksne i Hedensted Kommune? Brænder du for formidling, publikumsudvikling og for at få flere materialer ud at leve – både fysisk og digitalt? Så er du måske vores nye formidler til voksenområdet på Hedensted Folkebiblioteker.

Om jobbet og opgaverne

Hedensted Folkebibliotek søger en engageret og initiativrig formidler, der vil være med til at styrke bibliotekets tilbud til voksne – og gøre biblioteket endnu mere relevant for flere, på tværs af vores huse. Du får en nøglerolle i arbejdet med publikumsudvikling, og du skal både planlægge og gennemføre formidlingstiltag, som understøtter og øger udlånet af materialer, ud fra vores mantra om rette bog til rette læser.

Vi forventer, at du er meget til stede i de fysiske biblioteksrum og aktivt bidrager til at skabe liv, synlighed og inspiration – hver dag. Du skal være en tydelig og nærværende formidler, der skaber forbindelser mellem mennesker og materialer – og mellem biblioteket og nye brugergrupper.

Dine opgaver:

  • Udvikle og gennemføre formidlingsaktiviteter og arrangementer for voksne – med fokus på at styrke brugen af biblioteket.
  • Skabe synlighed omkring bibliotekets materialer og understøtte det fysiske og digitale udlån.
  • Arbejde strategisk og praktisk med publikumsudvikling og nå ud til både eksisterende og nye brugergrupper.
  • Samarbejde med kollegaer og eksterne aktører om fælles indsatser og partnerskaber.
  • Indgå i det daglige arbejde i biblioteksrummet og bidrage til den samlede drift.
Vores forventninger til dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelse og erfaring med formidling eller andre former for værtsskab – gerne fra bibliotek, kulturinstitution eller turisme.
  • Har lyst til og mod på at være til stede i biblioteksrummet og møde borgerne, hvor de er.
  • Har gode idéer til, hvordan vi kan formidle materialer på nye måder og få dem ud at leve blandt borgerne.
  • Har blik for både det fysiske og det digitale bibliotek – og formår at skabe synergi mellem dem.
  • Arbejder selvstændigt og systematisk, både når du arbejder på egen hånd, og når du samarbejder med dine kollegaer.
Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • En central rolle i bibliotekets voksenindsats – med plads til nytænkning og faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med dygtige kollegaer, høj faglighed og et stærkt arbejdsfællesskab.
  • Et bibliotek med ambitioner – og en kommune, hvor der er vilje til at investere i kultur og udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Forventet opstart 13. august 2025 eller efter aftale.

Der er mulighed for fuldtid.

Du skal have B-kørekort og bruge egen bil til kørsel mellem lokationer.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte biblioteksleder Heidi Kudahl Sørensen på telefon 29 34 52 82. 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 22. juni 2025.

Samtaler forventes afholdt i Hedensted den 1. juli 2025.

Om os

Vi arbejder aktivt for at endnu flere oplever Folkebiblioteket, som en del af en meningsfuld hverdag, uanset om det drejer sig om vores rum, samlingen, arrangementer og aktiviteter i vores huse, tiltag uden for husene og blandt borgerne i hele kommunen eller via vores digitale platforme.

Læs mere om vores Biblioteksstrategi på https://hedenstedbib.dk/node/70

Log ind