VKCONSULTING søger en kontorassistent til Klintholm I/S på Østfyn
Har du styr på detaljer, er tryg ved faste procedurer og kan holde hovedet koldt i et driftsmiljø?
På vegne af Klintholm I/S søger VKCONSULTING en kontorassistent, til at holde styr på vejning, registrering og dokumentation i virksomhedens logistikflow. Du bliver en del af det daglige driftsteam og får ansvar for at sikre korrekt og præcis indtastning af data, når lastbiler ankommer til området. Der er tale om en midlertidig stilling på 3 måneder.
Om jobbet
Du vil være placeret i et administrativt område, og er med til at sikre, at data er korrekte, når lastbiler kører ind og ud. Opgaverne følger tydelige arbejdsgange, og du har løbende dialog med chauffører.
Primære opgaver:
· Betjene vejesystemet ved lastbilers ind- og udkørsel
· Registrere vægt, mængder og øvrige transportdata
· Kvalitetssikre og krydstjekke oplysninger i systemerne
· Oprette og vedligeholde kundekartotek
· Diverse kontoropgaver som ajourføring af lister, mængder, dokumenter m.m.
Stillingen er på 37 timer om ugen mandag til fredag 7.30 – 15.30 (15.00 om fredagen). Der er tale om en midlertidig ansættelse på 3 måneder.
Din profil
Du er struktureret, detaljeorienteret og stabil. Du trives med rutineprægede opgaver og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du bevarer fokus og præcision, også når tempoet stiger. Du er vant til at bruge IT-systemer og har let ved at sætte dig ind i nye programmer og arbejdsgange.
Din baggrund
Der kan være flere forskellige indgangsvinkler til stillingen – måske er du nyuddannet, i gang med et sabbatår, eller ønsker et midlertidigt job med administrative opgaver. Det vigtigste er din motivation, omstillingsparathed og tekniske forståelse.
Ansøgningen
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV til mail@vkconsulting.dk. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Forventet opstart er hurtigst muligt. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.