Vivabolig søger dygtige kolleger til Beboerservice

fuldtid
Vivabolig søger dygtige kolleger til Beboerservice
  • Vivabolig

Er du på udkig efter et spændende job, hvor to dage sjældent er ens? Så har vi jobbet til dig!

Vivabolig er en af Nordjyllands største almene boligorganisationer. Vi har travlt og søger nye kolleger, der er udadvendte, engagerede og handlekraftige – og som kan være med til at styrke og udvikle vores team.

Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag, hvor arbejdsopgaverne spænder bredt inden for hele udlejningskæden.

Som vores nye kollega trives du med at have mange bolde i luften, tænke nyt og bidrage aktivt til, at vi opnår fuld udlejning af vores boliger. Du har "hands on" – i hele udlejningskæden, fra første kontakt med en potentiel beboer til indgåelse af lejekontrakt – samt opgaver i forbindelse med fraflytninger og udarbejdelse af flytteopgørelser.

Du skal have lyst til at yde den bedst mulige service overfor både kommende og nuværende beboere. Vi vægter faglighed, engagement og godt humør højt.

Om stillingen

Du bliver en del af et team på ni engagerede kolleger i Beboerservice og får et tæt samarbejde med Økonomiafdelingen.

Dine primære opgaver vil være:

  • Generel udlejning af boliger
  • Telefonbetjening og ekspedition af lejere
  • Udarbejdelse af flytteopgørelser
  • Bogføring af indbetalinger
  • Diverse udlejnings- og administrative opgaver

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er serviceminded og brænder for at yde en ekstraordinær service – vi arbejder efter visionen: “Service udover det forventede”
  • Forstår at sætte beboeren i centrum og kan identificere deres behov
  • Har interesse for økonomi samt gældende lovgivning og regler
  • Er positiv, imødekommende og god til at kommunikere
  • Arbejder struktureret og fleksibelt
  • Er fortrolig med IT, gerne med kendskab til EG Bolig (branchetilpasset ERP-system)
  • Tænker løsninger frem for begrænsninger
  • Taler og forstår engelsk på brugerniveau
  • Trives i en hverdag med højt tempo og mange forskellige opgaver
  • Er en holdspiller, men også i stand til at arbejde selvstændigt
  • Har branchekendskab (ikke et krav, men en fordel)
  • Giver os et indblik i dine specifikke drømme og kompetencer i relation til om du mest brænder for opgaver indenfor udlejning eller fraflytninger.

Vi tilbyder

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver inden for boligudlejning
  • Ansættelse i en moderne og udviklingsorienteret organisation
  • Dygtige kolleger, godt arbejdsmiljø og høj medarbejderinvolvering
  • Gode ansættelsesvilkår, herunder personalegoder, pensionsordning og betalt frokostpause mm.

Praktisk information

Arbejdssted:
Administrationen, Kayerødsgade 43, 9000 Aalborg

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat/HK Handel samt eventuelle lokalaftaler.

Tiltrædelse:
Snarest muligt – vi venter gerne på den rette kandidat.  

Ansøgningsfrist:
Vi indkalder til samtaler løbende og vil fjerne stillingsannoncen når rette kandidater er fundet.

Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrations- og økonomichef Ina Nørgaard Frost på telefon 52 30 11 25 eller mail inf@vivabolig.dk

Ansøgning skal ske via dette link, for at imødekomme persondatalovgivningen https://www.vivabolig.dk/job.

 

 

Vivabolig er en almen boligorganisation, der opfører, renoverer og administrerer alment boligbyggeri, primært i og omkring Aalborg. Vi er 95 medarbejdere fordelt i administrationen i Kayerødsgade, driften og rengøringen rundt i boligområderne. Vivabolig tilbyder en bred vifte af boliger fra tæt/lavt byggeri, en- og tofamiliehuse og rækkehuse til murstensetagebyggerier. Vi har over 4.500 boliglejemål og er dermed en af de største boligorganisationer i Nordjylland. Boligtyperne er fordelt på familieboliger, ældre- og plejeboliger og ungdomsboliger i 30 boligafdelinger, størstedelen i Aalborg, men også i Vodskov, Vadum, Brovst, Visse, Nøvling, Klarup, Skørping og Støvring.

Læs mere om os på www.vivabolig.dk.

Log ind