Visuelt stærk grafiker med flair for foto og video

fuldtid
Visuelt stærk grafiker med flair for foto og video
  • Birch Byg Holding ApS

Er du en kreativ og visuelt stærk grafiker, der brænder for at skabe gennemarbejdet design til både trykte og digitale medier? Trives du i et miljø, hvor du både får ansvar og frihed – og hvor du også kan bringe dine evner inden for foto og video i spil? Så har vi måske jobbet til dig.

Om stillingen

Vi søger en udlært multimediedesigner eller grafiker med solid erfaring i layout, typografi, grafisk design samt video- og billedproduktion, som har lyst til at blive en del af vores kreative marketingteam i Silkeborg. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver – fra udvikling af visuelle identiteter og design af brochurer og kampagnemateriale, til optagelse og redigering af visuelt content, der skaber synlighed og engagement.

Du vil blive involveret i hele den visuelle proces – fra idé og koncept til færdigt produkt – og du får mulighed for både at arbejde med velkendte formater og bidrage med nye idéer og løsninger, der styrker vores visuelle profil.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Design og layout af brochurer, flyers, bannere, plakater og infomateriale
  • Udarbejdelse af logoer og udvikling af visuelle identiteter til boligprojekter
  • Opsætning af skabeloner og grafisk materiale til både print og digitale platforme
  • Fotografering og videooptagelser – både med kamera og drone – på kontoret og byggepladser
  • Redigering af billed- og videomateriale til sociale medier, tv-reklamer, kampagner, skærmvisninger og annoncer
  • Produktion af visuelt content til online brug – herunder animationer og grafiske elementer

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er uddannet multimediedesigner eller grafiker og har nogle års erfaring med design og visuel kommunikation. Du arbejder professionelt i Adobe Creative Cloud – især InDesign, Photoshop og Illustrator, og har samtidig interesse for og erfaring med foto- og videoproduktion, herunder programmerne Premiere Pro og After Effects. Det vigtigste er, at du har en skarp æstetisk sans, teknisk forståelse og en lyst til at arbejde kreativt med både grafiske og visuelle udtryk. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med visuel konceptudvikling og kampagnedesign
  • Er tryg ved både tryksagsproduktion og digitale formater
  • Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt, men også trives i tæt samarbejde med kolleger
  • Har erfaring med at betjene drone (dronebevis er en fordel, men ikke et krav)

 

Vi glæder os til at tilbyde dig

  • Tværfagligt samarbejde samt intern sparring med dine dygtige kolleger
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer trivsel højt
  • En arbejdsdag med spændende og varierende opgaver, hvor du både kan anvende og udvide din faglige viden
  • Et balanceret arbejdsliv med fleksible arbejdstider
  • Gode vilkår og personalegoder, herunder fritvalgsopsparing, pension, sundhedsforsikring og massageordning
  • Sund og lækker kantineordning
  • Base på vores kontor i Silkeborg, med en beliggenhed kun fem minutters kørsel fra motorvejen
  • Fast fuldtidsstilling med tiltrædelse efter aftale

 

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Sandra Bonde Jemon, på tlf.:  93 63 44 45 eller mail: sbj@birchgm.dk.

Upload dit CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Bemærk: Grundet sommerferie vil vi først påbegynde gennemgangen af ansøgninger efter uge 30. Du kan derfor forvente at høre fra os herefter. Vi takker for din tålmodighed og forståelse.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

 

Om Birch Ejendomme

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til ejendomsudvikling, hvor størstedelen af værdikæden er samlet internt – fra grundkøb og projektudvikling til byggestyring, udlejning og facility management.

Vi har en stærk, analytisk tilgang til investeringer og boligudvikling, hvor bl.a. markedsdata, befolkningsudvikling og efterspørgselsanalyser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Vi er anerkendt for vores hurtige byggetakt og evne til at gennemføre store og komplekse transaktioner i samarbejde med førende investorer.

Med omkring 170 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark, har vi et stærkt fokus på kvalitet, effektivt samarbejde og høj professionalisme i alle projektfaser.

Vi prioriterer trivsel og et stærkt fællesskab – både i hverdagen og gennem sociale arrangementer. Vores arbejdskultur er præget af ordentlighed, høj faglighed og gensidig respekt, og vi tror på, at et sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for langsigtet succes.

Log ind